Aktiehandlen indleder ugen med pil nedad for kurserne i det meste af Europa, men udsvingene er dog ikke af en størrelse, der kan skabe panik nogen steder på kontinentet.
Det samme gælder i Danmark, hvor C20 Cap-indekset efter et kvarter ligger 0,01 pct. lavere i 766,45. Ude i Europa ligger de fleste indeks 0,2 til 0,4 pct. lavere i den tidligere handel
Også på regnskabsfronten er der tale om en stille indledning på uge 19, der ellers byder på i alt fem kvartalsregnskaber fra C20-selskaber.
Tirsdag, onsdag og fredag byder på tal fra børskæmper som TDC, Carlsberg og Vestas, men mandag er der mere ro på regnskabsfronten, hvor de eneste aktuelle danske selskaber er genanalysefirmaet Exiqon og Jutlander Bank.
Mens investorerne luner op til ugens større begivenheder, kan de indlede ugen med at betragte en række kursmålsændringer fra udlandet.
Franske Société Générale hævede sent fredag sit kursmål for Vestas til 280 kr. fra 218 kr. Vindmølleaktien rider på halvandet års fremgang på aktiemarkedet og nåede fredag at krydse 240,70 kr. - dermed er aktien mere end tidoblet siden bunden den 15. november 2012.
Vestas er desuden i fokus, eftersom selskabet denne uge deltager i AWEA-konferencen i Las Vegas i USA, hvor der hvert år stilles skarpt på den amerikanske vindmøllebranche. I år - som tidligere - er der fokus på, hvorvidt den vigtige PTC-støtteordning bliver forlænget, og hvordan branchen vil klare sig, hvis det ikke bliver tilfældet.
Aktien starter også dagen med ny fremdrift. Vestas ligger 1,0 pct. højere i 244,80 kr. og indtager toppen af C20-indekset.
TDC, der er regnskabsaktuel tirsdag, følger med i toppen med en stigning på 0,6 pct.
Danske Bank modtager et højere kursmål fra norsk hold, hvor storbanken DNB har løftet målet til 166 kr. fra 153 kr. Desuden øger Jyske Bank sit kursmål til 190 kr. fra 148 kr. oven på torsdagens regnskab fra banken på Holmens Kanal. Banken indtager indeksets tredjeplads med et løft på 0,2 pct. til 153,40 kr.
Novo Nordisk er til gengæld næstnederst trods, at aktien begunstiges af svenske Handelsbanken, der løfter anbefalingen af Novo til "køb" fra tidligere "akkumuler". Kursmålet justeres dog 6 kr. ned til 295 kr. for medicinalaktien, der - også oven på et torsdagsregnskab - sluttede sidste uge i 238,80 kr. Ugen indledes med et fald på 0,5 pct. til 237,60 kr.
Helt nederst ligger Coloplast, der falder 0,7 pct. til 452,80 kr. Selskabet hensatte fredag flere penge til retssager i USA, men beløbet burde ikke komme som en overraskelse, mener Nordea.
G4S kan desuden skue mod udlandet senere på mandagen, hvor service- og vagtselskabets store konkurrent Securitas kl. 13 leverer tal for første kvartal. Inden da ligger G4S stort set uændret i 21,58 kr.
Fodboldaktien AaB dumper hårdt efter weekendens nederlag til Esbjerg, som kostede hele holdets forspring i superligaen. Klubben deler nu topplaceringen med FC Midtjylland med tre runder tilbage af sæsonen. Aktien falder efterfølgende 16,7 pct. til 3,92 kr.
/ritzau/FINANS