Uroen om Grækenland ventes torsdag at medvirke til en negativ åbning på det danske aktiemarked, hvor handlerne desuden vil hente inspiration i regnskaber fra udenlandske giganter, som Nokia, Credit Suisse og Ebay.
SAS kan muligvis klare frisag efter at have præsenteret et lidt bedre resultat for første kvartal end ventet markedet.
"Det bliver lidt ned fra morgenstunden i omegnen af 0,5 pct. Der bliver fokus på regnskaberne, der kommer i løbet af dagen, og i særdeleshed på Nokia omkring klokken 13. Desuden ventes Grækenlandssituationen at påvirke os i dagens marked," vurderer chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.
Han konstaterer, at regnskaberne fra amerikanske IT-virksomheder som Ebay og Qualcomm gav anledning til fald på eftermarkedet i USA.
Herhjemme ventes SAS i fokus fra morgenstunden i kølvandet af flyselskabets kvartalsmeddelelse.
Bundlinjen blinkede sædvanen tro rødt, men underskuddet på 712 mio. svenske kr. var lidt bedre end ventet, idet analytikerne, ifølge SME Direkt modellerede et tab på 761 mio. svenske kr.
I Asien er rederiaktierne generelt bakket, og det kan ramme A.P. Møller-Mærsk fra morgenstunden og medvirke til faldet på det danske aktiemarked.
B-aktien i Mærsk endte onsdag 0,3 pct. højere i kurs 46.320, og C20-indekset steg tilsvarende med 0,25 pct. til 407,88. Det er det højeste niveau siden september 2008.
Børshuset Piper Jaffray har løftet kursmålet på Novo Nordisk til 409 kr. fra tidligere 346 kr., hvilket dog indebærer et negativt potentiale på knap 10 pct. fra slutkursen onsdag på 453,8 kr. Piper Jaffrays anbefaling lyder uændret 'neutral'.
De få tilbageværende TDC-aktionærer må se fusionen mellem TDC og France Telecoms respektive datterselskaber i Schweiz, Sunrise Communications og Orange Communication, løbe ud i sandet.
De schweiziske konkurrencemyndigheder har afvist sammenlægningen. TDC faldt onsdag 0,2 pct. til kurs 243.
Nyhedsbureauet Direkt