Investorerne ser ud til i første omgang at kunne ånde lettet op tirsdag, efter at mandagen bød på tunge aktiefald over hele det europæiske kontinent.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tirsdag morgen beordret sine styrker hjem fra den ukrainske Krim-halvø og det, han selv kalder for "øvelser," og det har løftet stemningen på de finansielle markeder.
Futuresmarkedet peger på en positiv start i niveauet 0,7 pct. for det britiske FTSE 100-indeks, og dermed er det danske C20 Cap-indeks, der mandag faldt med hele 2,7 pct. til 748,39, også umiddelbart stillet en positiv begyndelse i udsigt.
"Jeg tror, at vi skal se en stigende tendens fra start. De amerikanske futures ligger oppe, og de amerikanske aktier noterede sig også en let stigende tendens fra klokken 18 dansk tid mandag og frem til lukketid," siger Michael Borre, der er chefrådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans og understreger, at der stadig vil være cyklisk fokus på grund af situationen i Ukraine:
"Alt andet lige kan man forvente, at de aktier, der fik flest kø mandag, vil vinde lidt tilbage i dag."
Carlsberg og Vestas i fokus
Det vil givetvis give fokus til blandt andre Carlsberg og Vestas, der begge var hårdt ramt af urolighederne mandag.
På selskabssiden lukkes den danske regnskabssæson desuden med de sidste to årsregnskaber i C20-regi. De kommer fra forsikringsselskabet Topdanmark og biotekselskabet Genmab henholdsvis omkring middagstid og børslukketid.
Topdanmark ventes blandt analytikerne at have leveret stigende indtægter i fjerde kvartal, hvor det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der sætter præmieindtægter i forhold til erstatningsudgifter, dog ventes at være steget til 103,4. Det viser estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Opjusterede i december
For Genmabs vedkommende vil der formentlig ikke være stort fokus på den finansielle udvikling i 2013, men snarere på ledelsens efterfølgende bemærkninger vedrørende de kliniske udviklingsprogrammer.
Genmab har allerede annonceret, at det har modtaget royalty-betalinger fra partneren Glaxosmithkline på 131 mio. kr. i år fra salget af sit eneste markedsførte lægemiddel, Arzerra. Dertil kommer, at selskabet opjusterede forventningerne så sent som i december i forbindelse med annoncering af en milepælsbetaling fra partneren Janssen.
De nye forventninger var en omsætning på 645-670 mio. kr., og analytikerne har lagt sig ind i midten af dette interval med et medianestimat på 658 mio. kr. Det viser en rundspørge blandt fire analytikere foretaget af SME Direkt op til regnskabet.
/ritzau/FINANS