A.P. Møller - Mærsk anfører tirsdag morgen et comeback på det danske aktiemarked, som følger i hælene på en stærk slutspurt på Wall Street mandag aften.
B-aktien i A.P. Møller - Mærsk stiger 1,4 pct. til 29.600 efter et fald på 3,6 pct. mandag, da børshuset Merrill Lynch meldte sig på salgssiden og solgte b-aktier i Mærsk for netto 64 mio. kr. Merrill har dog ikke meldt sig på sælgersiden tirsdag morgen.
I det hele taget er stemningen god fra morgenstunden med plusser i 18 ud af de 20 selskaber i eliteindekset.
Coloplast stiger 1,5 pct. til 375, mens Carlsberg handler uændret i 339,5. Bank of America Securities - Merrill Lynch har hævet kursmålet for Carlsberg til 410 kr. fra 380 kr. Anbefalingen er fortsat 'køb.'
Også William Demant har modtaget en positiv analytikeranbefaling fra UBS. UBS har hævet anbefalingen af William Demant til 'hold' fra tidligere 'sell', og kursmålet sættes op til 293 kr. pr. aktie fra før 184. Det indikerer et positivt kurspotentiale, men UBS taler for døve øren, og aktien handler bare 0,2 pct. højere i 275.
Blandt sidepapirerne genvinder SAS 2,6 pct. til kurs 2,35 efter mandagens lussing på 5,4 pct., der havde sendt aktien i laveste niveau i fire måneder.
SAS-ledelsen meddelte tirsdag, at forhandlingerne med de 39 fagforeninger i flyselskabet er brudt sammen, og at ledelsen nu tager grovfilen frem og gennemfører sparetiltag, som det ikke har kunnet enes med fagforeningerne om.
Senere tirsdag offentliggøres i øvrigt trafikstatistik for juni. Sydbank venter et fald i trafikken på ca. 18 pct., samt en nedgang i belægningen på mellem 1-3 pct.point.
Jakob Dalskov +45 33 300 600
Nyhedsbureauet Direkt