Det danske aktiemarked ligger ganske pænt fredag middag med stort set lige dele positive som negative reguleringer. Nettoeffekten er dog et mindre plus.
Novo tiltrækker sig opmærksomhed efter den endelige godkendelse af den ny insulingeneration Tresiba i Japan.
Udviklingen i Spanien er som på de andre finansielle markeder også i fokus på aktiemarkedet.
"Spanien og kvartalsultimo er i fokus på fredagens marked. Det sidste kan give aktivitet mod slutningen af handelsdagen. Ved udgangen af et kvartal ser vi tit porteføljeomlægninger og eventuelt mandatændringer. Dertil er der en række nøgletal kl. 14.30 fra USA, som vi har øjnene rettet mod. Men Spanien fylder, og det vil nok også være tilfældet i de kommende uger (indtil spanierne beder om hjælpe fra EU, red.)," vurderer chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.
Holder øje
Kvartalsultimo-effekten sker typisk på lukkepriserne.
"Der behøver dog ikke ske noget, men nogle gang sker det. Vi holder øje med det," siger Mads Zink.
Det danske C20-indeks ligger med en stigning på 0,4 pct. i niveauet 496. Novo er i plus og en af de aktier, der tiltrækker sig opmærksomhed fredag.
"Det er absolut positivt, at Tresiba er endelig godkendt i Japan, og aktien går nogle spændende måneder i vente. Vi venter FDA-godkendelser af Tresiba 8. november og europæisk godkendelse i næste måned. I næste uge er der desuden diabetes kongres i Berlin," siger Mads Zink, der undrer sig over aktien ikke stiger mere end den gør, selvom han erkender godkendelsen i Japan var ventet.
Novo Nordisk stiger 0,4 pct. til 919,50. Såfremt primært godkendelsen af fra FDA lander positivt - "den klart vigtigste begivenhed i næste kvartal" - så vil han ikke udelukke at Novo Nordisk-aktien kan vende tilbage til rekordniveauer. Den seneste rekord er tilbage fra 15. august i år, da aktien lukkede i 967 kr.
Tæt på toppen
Chr. Hansen er tæt på toppen med en stigning på 1,5 pct. til 175,60 kr. Aktien faldt 3 pct. torsdag, da et nyt studie af probiotiske kulturer floppede.
Vestas stiger 0,2 pct. til 43,09 kr. Torsdagens opjustering fra General Electric var ledsaget af dårligt nyt om GE?s vindenergidivision, der har det svært. De svære markedsforhold for vindmølleproducenterne kan dog næppe komme som nogen overraskelse for markedet og smitter ikke af på Vestas.
Carlsberg har indgået et strategisk samarbejde med Singha Corporation, der er den ledende bryggerigruppe i Thailand og skiftet chef i Nord- og Vesteuropa. Carlsberg faldt torsdag for femte børsdag på stribe, og er også blandt de ti C20-aktier med fald fredag morgen. Bryggeri-aktien falder 0,2 pct. til 520 kr.
Pandora er bundprop i C20 uden nyheder. Aktien ligger 1,8 pct. lavere.
Banker i bunden
Ellers er bunden domineret af de to storbanker Danske Bank og Nordea, der begge falder omkring 1 pct.
Det dansk-britiske vagt- og sikkerhedsselskab G4S' bestyrelse er færdig med sin gennemgang af forløbet omkring OL i London, hvor selskabet ikke formåede at levere det nødvendige antal vagter, og hvor militæret over flere omgange måtte sætte ekstra sikkerhedspersonale ind.
Som konsekvens af vanskelighederne rydder selskabet op i ledelsen, hvor driftsdirektør i G4S og regionschef for Storbritannien og Afrika, David Taylor-Smith, har forladt sin stilling. G4S handler i 24,96 kr. - 1,1 pct. højere.
Ny finanslov i Spanien venter
I Spanien blev en ny finanslov fremlagt torsdag. Den indeholdt nedskæringer i størrelsesordenen 40 mia. euro, eller omkring 300 mia. kr.
Men også fredag er der markedsfokus på det største land på Den Iberiske Halvø. Fredag ved 18-tiden kommer en stresstest af de spanske banker.
Og samtidig eller i løbet af weekenden kommer kreditvurderingsbureauet Moody's muligvis med en nedjustering af de spanske statsobligationer til ?junk?. Frank Øland venter dog ikke, at de to andre kreditvurderingsbureauer, S&P og Fitch, vil nedjustere Spanien lige med det samme.
/ritzau/FINANS