Der er indeksfald til det danske C20 Cap-indeks fra start i fredagens handel. En paneuropæisk cocktail af fortsat finansiel uro på Cypern, faldende obligationsrenter og en stribe hjemlige udbytteudbetalinger trækker det danske C20 Cap indeks i minus med 0,4 pct. til indeks 575,8.
Korrigeres der for udbyttebetalinger, der skal modregnes i de respektive aktiekurser, falder C20 Cap-indekset dog kun 0,2 pct.
Hen på formiddagen lander den tyske Ifo-opgørelse, der tager temperaturen på forretningsklimaet i Tyskland, og her er ventet en lille stigning til 107,8 fra tidligere 107,4, viser en indsamling af estimater fra Bloomberg News.
I toppen af C20-indekset ligger Danske Bank, der stiger 0,4 pct. til 106,2 kr. per aktie, efterfulgt af Topdanmark med en stigning på 0,4 pct. til 141,1 kr. per aktie.
Et stykke nede ligger Vestas, der falder 0,6 pct. til 46,9 kr. aktie. Vestas’ nye strategi er mere forsigtig og dermed mere sikker for aktionærerne og kunderne, sagde bestyrelsesformand Bert Nordberg på torsdagens generalforsamling.
Han kunne i øvrigt fortælle, at topchef Ditlev Engels opgaver er blevet færre og mere fokuserede i vindmølleproducentens fem mand store ledelse.
B&O til tælling
Den store koldfront på den danske fondsbørs i fredagens handel er imidlertid ikke et C20-selskab. En kold vestenvind har bredt sig fra Struer og til fondsbørsen i København efter, at Bang & Olufsen til morgen smed en bombe af en nedjustering.
Koncernen, der er i gang med en større Kina-ekspansion og implementeringen af en ny virksomhedsstrategi, har ifølge meddelelsen "tabt momentum" i tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2012/13.
Omsætningen er faldet i kvartalet til 655 mio. kr. fra 766 mio. kr. i samme periode sidste år med hovedforretningen - AV-divisionen - som det største, tyngende anker. Her er omsætningen faldet til 362 mio. kr. fra 559 mio. kr. i samme periode for et år siden.
Play-brandet er fortsat i vækst og omsætter for 162 mio. kr. mod 78 mio. kr. for et år siden - det er dog ikke nok til at holde hånden under hele regnskabet.
Bang & Olufsen landede et EBIT-underskud i kvartalet på 114 mio. kr. mod et overskud på 23 mio. kr. sidste år, og koncernen nedjusterer dermed forventningerne til helåret.
Omsætningen ventes nu at lande på 2800-2900 mio. kr. fra den tidligere forventning på "over 3008 mio. kr.," ligesom EBIT-forventningen sænkes fra en positiv EBIT-margin til et negativt EBIT-resultat på 150-200 mio. kr.
Aktien falder 16,4 pct. til 51 kr. per aktie.
Nye data fra Lundbeck
Ud over B&O-bomben lægger Lundbeck sig fredag stort set uændret fra åbningen. Nye data har vist sig at understøtte Azilect til brug ved Parkinsons-behandling, skriver Alm. Brand i sin morgenrapport. Aktien ligger dog med et fald på 1,8 pct. - eller 1,8 kr. - hvilket svarer til en lille stigning, når der korrigeres for udbytteudbetalingen for aktien.
Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, vil gå langt for at sikre bryggeriets position på det globale ølmarked. Han er klar til at overveje en ændring i Carlsberg-fondets fundats samt at få kapitalfonde og andre bryggerier som medejere for at sikre bryggeriets position. Det skriver Dagbladet Børsen.
Carlsberg-aktien lægger sig med et fald på 8,5 kr. eller 1,5 pct., hvilket svarer en spids mere end til udbyttet, der også udbetales fredag.
Herudover er fredag store udbyttedag, hvor en række danske selskaber udbetaler udbytter. Udbytterne bliver fredag modregnet i aktiekurserne, hvilket kan tegne et skævt billede af dagens udvikling.
Det drejer sig om Carlsberg-aktierne, hvor der udbetales 6,00 kr, DSV med 1,25 kr., GN med 0,49 kr., Lundbeck med 2,00 kr., NKT med 8,00 kr. Simcorp med 35,00 kr. og Svendborg Sparekasse med 12,00 kr.
Alt andet lige koster udbytterne et fald i C20 Cap på 0,18 pct.
/ritzau/FINANS