ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Kursfest er gået i stå

Det tages mandag gevinster hjem på aktiemarkedet, der virker til at være løbet træt efter en stærk spurt siden starten af marts.

Sydbank hælder til, at udviklingen vil fortsætte i løbet af ugen, hvor meget vil afhænge af udviklingen i det amerikanske detailsalg og forbrugertilliden.

"Jeg tror, at for at det her rally kan videreføres, så skal vi have en bekræftelse af, at forbrugerne er blevet lidt mere positive. Det har jeg svært ved at se, at de vil være med den stigende arbejdsløshed, så jeg tror ikke, at markedet bliver ved at trække så voldsomt herfra. Tværtimod er det tid til at tage gevinster hjem," siger afdelingschef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.

Op og ned

C20-indekset åbnede højere, men er ved 10-tiden tilbage i et minus på 1,11 pct. til 291,55 efter endnu større fald i resten af Europa.

A.P. Møller-Mærsks B-aktie falder 5,2 pct. til kurs 32.900 forud for kvartalsregnskabet tirsdag.

Desuden er Carlsberg gået flad og dratter 3,5 pct. til 333,5 efter store stigninger på over 20 pct. siden det stærke kvartalsregnskab blev offentliggjort onsdag morgen.

Medicinal er populært

Medicinalaktierne Novo Nordisk og Lundbeck går mod strømmen og stiger henholdsvis 3,4 pct. og 2,3 pct. til kurserne 272 og 109,25 formentlig understøttet af deres defensive kvaliteter.

Desuden er Novo Nordisk kommet med gode data fra et studie af sin langtidsvirkende insulinanalog, Levemir.

"Det kan være en forklaring på kursstigningen, men data er hverken overraskende eller banebrydende. Sanofi-Aventis' Lantus står fortsat stærkest inden for de langtidsvirkende insulinanaloger. Men studiet bakker casen om Levemir meget godt op," siger analytiker i Sydbank, Rune Majlund Dahl, til nyhedsbureauet Direkt.

Investorerne vover desuden at sende bankaktierne yderligere i vejret, efter store stigninger i USA fredag, da de amerikanske myndigheders stresstest af amerikanske banker viste at kapitalbehovet er til at overse.

Det skød en kursfest i gang, og på vores længdegrader stiger Danske Bank mandag yderligere 2 pct. til kurs 88. Danske Bank er dermed steget 31 pct. siden kvartalsregnskabet i sidste uge viste et milliardoverskud trods store nedskrivninger.

Også G4S' kvartalsmeddelelse modtages positivt mandag morgen med et plus på 6,2 pct. til kurs 17,2.

"Det var et pænt regnskab. Det, der især er glædeligt, er, at overskudsgraden stiger," konstaterer Ole Kjær Jensen.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis