Aktiekurserne er i medvind på de europæiske aktiemarkeder tirsdag formiddag. Hovedparten af de danske eliteaktier ligger til mindre stigninger, og i Tyskland og Frankrig ligger de toneangivende indeks i omegnen af 1 pct. højere.
Stigningerne fik tag i markedet allerede inden offentliggørelsen af de tyske finansielle aktørers forventningsindeks, ZEW, og aktierne har formået at holde fast i fremgangen efter målingen, der kom fint ud målt på forventningsdelen, men lidt dårligere end ventet, når det kommer til vurderingen af den nuværende økonomiske situation.
Det danske aktiemarked ligger ved 11.40-tiden 0,6 pct. højere målt på C20 Cap-indekset, der har nået niveau 561,98.
Pandora i top
Pandora stiger mest blandt eliteaktierne med 1,7 pct. til 139,3 kr. efter fald de foregående tre børsdage. Smykkekoncernen er regnskabsaktuel tirsdag i næste uge.
FLSmidth og Coloplast følger lige efter begge med stigninger på 1 pct. til 389 kr. og 292,8 kr. Desuden genvinder Carlsberg 0,8 pct. til 572 kr. efter mandagens regnskabsskuffelse, hvor konservative 2013-forventninger og nye, mindre detaljerede finansielle mål, skuffede aktieanalytikere.
De seneste finjusteringer blandt aktieanalytikere peger dog på en blandet modtagelse. Franske Société Générale hæver sit kursmål for øl-aktien til 530 kr. fra tidligere 500 kr., mens anbefalingen fastholdes på "sælg". Finanshuset Exane sænker kursmålet til 700 kr. fra 750 kr., mens anbefalingen fastholdes på "outperform." Det japanske finanshus Nomura sænker sit kursmål for aktien til 660 kr. fra tidligere 695 kr. og fastholder anbefalingen "køb". Schweiziske Credit Suisse har desuden hævet kursmålet til 500 kr. fra 460 kr. og gentaget salgsanbefalingen "underperform".
Vestas alene i minus
Eneste eliteaktie i minus tirsdag formiddag er Vestas. Vindmøllekoncernen flytter sine ansatte i København og Randers til sit nye hovedkvarter i Århus. I alt omkring 400 medarbejdere er berørt. Aktien falder 0,5 pct. til 40,15, men næppe under påvirkning af nyheden.
Danske Bank lægger op til at skifte tre medlemmer af bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Ud går Michael Fairey, Mats Jansson og Majken Schultz, mens partner i Cevian Capital Lars Förberg, Carol Sergeant, der har ledelseserfaring fra den britiske finanssektor, samt Jim Hagemann Snabe, viceadministrerende direktør i den tyske softwarekæmpe SAP foreslås til bestyrelsen. Danske Bank stiger 0,7 pct. til 108,30 kr.
Flere af de mindre regionalbanker er derimod i modvind. Vordingborg Bank falder 18 pct. til 230 kr. i kølvandet af mandagens direktørexit og en melding kort før børsens lukketid om, at der er fundet behov for store nedskrivninger, og at årets resultat bliver et underskud på 20-25 mio. kr. efter skat.
Fem banker falder tungt
I alt fem banker er at finde blandt tirsdagens foreløbigt 10 største kursfald. Ud over Vordingborg Bank er det Lollands Bank, Svendborg Sparekasse, Diba Bank og Sparekassen Himmerland, der ligger mellem 3 og 7 pct. lavere.
Deltaq er endnu ikke handlet efter en nedjustering sent mandag.
Derimod stiger Zealand Pharma 3 pct., efter partneren Sanofi har fået den amerikanske lægemiddelstyrelses accept af, at registreringsansøgningen for selskabernes diabetesmiddel Lyxumia, er komplet, så myndighedernes behandling kan indledes.
D/S Norden stiger 0,3 pct. til 182 kr. Børshuset Jefferies mener, at forholdene på tørlastmarkedet i løbet af de kommende måneder blive forbedret med en efterspørgsel efter skibstonnage, som inden for det næste år vil begynde at vokse hurtigere end flådevæksten.
/ritzau/FINANS