Efter en solid stigning mandag sendte investorerne tirsdag eliteaktierne i C20. Værst gik det for Sydbank, hvis markedsværdi måtte indkassere en lussing på 560 mio. kr. efter en skidt afslutning på 2010.
Efter en stærk slutspurt endte C20 tæt på dagens udgangspunkt og holder fyraften i indeks 471,8.
Sydbank faldt knap 5 pct., mens FLSmidth, der afleverer årsregnskab torsdag, dykkede 2,7 pct. Novo Nordisk holdt sig med nød og næppe over sin nyvundne status med 400 mia. kr. i markedsværdi trods et kursfald på 0,4 pct.
Stigende nedskrivninger
"Det har været relativt stille. Vi er i vinterferien, og efter en længere periode med en stærk kursudvikling, sunder man sig lidt," siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til nyhedsbureauet Direkt.
Jyske Banks analytiker Christian Hede kalder Sydbanks regnskab for fjerde kvartal for klart dårligere end forventet.
Udbyttebetalingen på 1 kr. pr. aktie er det halve af det forventede, og mens udlånet faldt, steg nedskrivningerne kraftigt i kvartalet til 456 mio. kr.
Efter i 2010 at have leveret 2,1 mia. kr. i basisresultat før nedskrivninger tør Sydbank nu blot vente et resultat mellem 1,7 og 2 mia. kr. i 2011.
"Forventningerne til 2011 er efter vores opfattelse forsigtige som sædvanligt. Vi forventer, at tallet bliver noget højere," skriver Christian Hede.
Betaling ved kasse et
Efter at have tabt over 2,5 pct. mandag steg Carlsberg 2,2 pct. Analytikerne er ved at varme op til bryggeriets årsregnskab på mandag. I dag har børshuset Nomura været ude og kalde Carlsberg-aktien for attraktivt prissat.
Blandt sidepapirerne var der hård medfart til ejendomsselskabet Scandinavian Properties, hvis aktie faldt 7,6 pct.
HSH Nordbank har trukket stikket til et lån til selskabets datterselskab, og kriseramte Scandinavian Properties har ind til fredag til at hente godt 400 mio. kr.
Et kursfald på 85 pct. det seneste år har reduceret markedsværdien til 21 mio. kr.