Der betales ved kasse ét for de aktier, der har leveret regnskab, torsdag. Blandt C20-aktierne får Novozymes-regnskabet "thumbs up", mens WDH får "thumbs down". Uden for C20 gives sidstnævnte håndtegn til ALK og ØK, mens Schouw får hverken eller.
C20-indekset falder 0,8 pct. til 496,03 torsdag ved middagstid. Faldene i Europa er noget mindre, men der er dog overvejende tale om fald. Af de tre stor indeks stiger DAX i Frankfurt med 0,1 pct., mens aktierne både i Paris og London ligger lavere med fald på 0,1-0,2 pct.
Novozymes ligger i toppen af C20 med en stigning på 2,3 pct. til 154,20 efter et resultatmæssigt fint andet kvartal og en justering af forventningerne til hele 2012. Salgsvæksten ses nu på 7-9 pct. i danske kroner mod tidligere 7-11 pct, og i lokal valuta er væksten nedjusteret til 3-5 pct. mod før 3-7 pct.
Til gengæld er der nu relativt set højere forventninger til indtjeningen, idet forventningerne til EBIT-væksten blev løftet til 11-14 pct. fra tidligere 9-12 pct.
På resultatsiden var vaskemiddelenzymerne den store positive overraskelse, der med en salgsvækst på 20 pct. trak omsætningen godt over analytikernes forventning.
Der var en lille skuffelse inden for fødevareenzymer, mens salget af enzymer til bioethanol levede op til de i forvejen lave forventninger. Sidstnævnte bliver dog ikke uventet varslet som et problemområde på grund af tørkesituationen i USA, der rammer produktionen af bioethanol.
William Demant Holding har længe været den gode dreng i klassen, når det kommer til høreapparatbranchen, men regnskabet for første halvår får dumpekarakterer af investorerne.
WDH-aktien ligger modsat Novozymes i bunden af C20 med et kursfald på relativt voldsomme 7 pct. til 518 kr.
På trods af en fin omsætningsvækst var der ikke den ventede fremgang i driftsindtjeningen hos WDH, og også på bundlinjen haltede selskabet, der blandt andet står bag Oticon-mærket, efter estimaterne.
Efter skat var overskuddet 603 mio. kr. mod en forventning om 671 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Det var især et pres på salgspriserne, som dykkede med 6 pct. i første halvår, der kostede WDH. Høreapparatkoncernen fastholder dog forventningerne til hele 2012.
ALK-Abelló levede ikke op til markedets forventninger i andet kvartal., Omsætningen udviklede sig fladt, og driften gav underskud. Udviklingen er dog som ventet af ALK selv, og ledelsen fastholder forventningerne til 2012. Alligevel sender investorerne aktien ned med 3,4 pct. til 382 kr.
Østasiatisk Kompagni formåede ikke at omsætte en flot stigning i omsætningen til reel indtjening i andet kvartal 2012. Selv om omsætningen steg til 1781 mio. kr. i perioden fra 1185 mio. kr. i det tilsvarende et år tidligere, blev driftsindtjeningen (EBITDA) nemlig halveret til 66 mio. kr. fra 112 mio. kr. Aktien sættes ned med 6,4 pct. til 140 kr.
Solar får også en sur smiley af markedet, da el- og vvs-grossisten i andet kvartal fortsat kørte med underskud. Aktien falder 4,5 pct. til 332,50 kr.
Schouw-aktien sendes 0,8 pct. op til 133 kr efter konglomeratets regnskab. Virksomheden skriver, at især Biomar, der producerer fiskefoder til industribrug, har trukket en god del af omsætningen, og at der ses fremgang på omsætningen i alle koncernens helejede virksomheder. Resultatet af den primære drift (EBIT) vokser med næsten 50 pct. til 186,3 mio. kr. fra sidste års 125,1 mio. kr., mens forventningerne fastholdes.
Markedsdeltagerne tygger derudover fortsat på onsdagens C20-regnskaber fra sværvægtere som Carlsberg, FLSmidth og Coloplast. Carlsberg falder 1,4 pct. til 512,50 kr., FLSmidth falder 0,3 pct. til 349,60 kr., mens Coloplast stiger 0,5 pct. til 1186 kr.
/ritzau/FINANS