Det danske aktiemarked starter som ventet positivt op onsdag morgen, hvor hovedparten af aktierne i det toneangivende C20-indeks stiger.
Stigninger til Mærsk-aktierne og Novo Nordisk lægger en god bund under indekset.
C20 stiger 0,9 pct. til indeks 412,34 og er dermed steget med 5,7 pct. siden 1. januar, hvor indekset lå i 389,95.
Helt i top ligger aktierne i A.P. Møller - Mærsk, og de fortsætter dermed fremgangen fra tirsdag. Den positive stemning er skabt af en lang række udmeldinger fra branchen om ratestigninger, senest fra OOCL.
"Det er svært at sige præcis, hvilke ratestigninger, der er fornuftige, og om raterne alligevel er faldet for meget. Jeg gør mig ingen illusioner om, at hele denne her ratestigning vil gå igennem til kunderne, men hvis mange spillere melder ud samtidig, vil det være lettere at få dele af den igennem. Så det, at Mærsk nu går med, kan være med til at redde lidt af 2012," sagde A.P. Møller-Mærsk analytiker hos Sydbank Jacob Pedersen til Ritzau Finans tirsdag.
Mærsks B-aktie stiger med 2,2 pct. til kurs 42.800, og A-aktien stiger 2,6 pct. til kurs 41.000.
Carlsberg stiger med 1,3 pct. til kurs 437 uden større selskabsspecifikke nyheder. Bryggeriet kan være løftet af tirsdagens historie om opløftende meldinger om vækst i Rusland.
Også bankerne klarer sig godt i C20, hvor Nordea stiger 1,9 pct. til kurs 48,29, Sydbank 1,1 pct. til kurs 97,90 og Danske Bank 0,9 pct. til kurs 83,75.
Indekstunge Novo Nordisk starter onsdagen med en stigning på 1,0 pct. til kurs 678,50 forud for selskabets regnskab torsdag. Samtidig har en stribe analytikere i de seneste uger hævet deres kursmål på aktien. Ifølge SME Direkts estimatindsamling har 16 adspurgte analytikere gennemsnitligt et kursmål på 731 kr.
Uden for C20 har Ringkjøbing Landbobank leveret et pænt regnskab med et resultat før skat på 380 mio. kr. mod 338,3 mio. kr. i 2010. For 2012 venter banken en basisindtjening på mellem 300 og 400 mio. kr. Aktien stiger med 3,8 pct. til kurs 680.
Også Zealand Pharma har været på banen med tal. Omsætningen i 2011 steg til 142,3 mio. kr. fra 87,4 mio. kr. i 2010. Der vil blive meldt forventninger ud til marts.
"I de kommende år vil vores stærke likvidbeholdning give os mulighed for at fremme vores egen pipeline og anvende Zealand Pharmas globale førerposition inden for innovation og udvikling af peptidbaserede lægemidler til at skabe andre nye og lukrative programmer," udtaler selskabets adm. direktør David Solomon.
Aktien stiger 4,1 pct. til kurs 64.
Mindre godt går det for AaB, der har måttet restrukturere, nedjustere og se sin direktør forlade virksomheden. Selskabet venter nu et underskud på 35-40 mio. kr. for 2011 mod et tidligere estimeret tab på 30 mio. kr. Samtidig varsles det, at ishockey-divisonen skal sælges eller lukkes ned. Aktien dykker 20,7 pct. til kurs 1,30.
/Ritzau Finans/