ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Knap 2 milliarder sivet ud af Vestas

Det blev en endog meget trist dag for Vestas på børsen. Vindaktien raslede ned i et marked, der generelt klarede sig igennem dagen i plus.

Samlet steg C20-indekset med 0,23 pct. til 437,35 i en handel, der igen var præget af investorernes usikkerhed omkring Grækenlands situation.

11 ud af 20 aktier endte i rødt, men Vestas-aktien skilte sig ud ved at rasle ned med hele 13,9 pct. til kurs 57,50.

Dermed har selskabet en markedsværdi på 11,7 mia. kr. – over 1,9 mia. kr. under niveauet, da markedet i dag åbnede.

Skuffede markedet

Vindgiganten er kommet i stormvejr efter i dag at have afleveret et skuffende regnskab for 2011, en vag prognose for 2012 ledsaget af fyringen af blandt andet finansdirektør og havmøllechef og en bestyrelsesformand og næstformand, der blev tvunget til at gå.

Læs:Investorer presser Vestas-formand til at gå

Så mange dårlige nye går ikke ubemærket hen, hverken i medierne eller på markedet.

"Det helt primære fokus er selvfølgelig på den udmeldte prognose, og den skuffer på indtjeningen. Hvis vi skal forstå guidance rigtigt, at de kan lave 4 pct. EBIT-margin på 8 mia. euro i omsætning - det er meget ringere, end både vi og andre analytikere havde ventet," siger Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Markets.

Læs:Hård syretest venter Ditlev Engel

Nye tal fra Lundeck

Herudover var der fokus på Lundbeck, der dog i skyggen af Vestas, afleverede et regnskab for 2011, der skuffede en kende på bundlinjen, mens prognosen for 2012 blev godkendt af analytikerne.

Lundbeck spår et omsætningsfald til mellem 14,5 og 15,2 mia. kr., og et driftsresultat på EBIT-niveau på mellem 2 og 2,5 mia. kr.

I dagens handel blev det til et fald for Lundbeck-aktien, der tabte 1,7 pct. og lukkede i kurs 112,9.

SAS i uvejr

Uden for C20-var der også modvind til SAS, der ligeledes har afleveret sine 2011-tal, der er hårdt ramt af store nedskrivninger på grund af konkursen i Spanair.

Resultatet landede i et underskud på 2079 mio. skr. i fjerde kvartal. Analytikerne havde ifølge SME Direkt kun ventet et underskud på 1732 mio. skr. i kvartalet.

Flyaktien faldt 1,3 pct. til 7,40 kr.

Nordea i topform

Bedre gik det for den nordiske storbank Nordea, der endte i toppen af C20.

Bank-aktien fik løftet sin anbefaling af analytikerne Goldman Sachs.

Det amerikanske finanshus siger nu "køb" til Nordea-aktien, og det løftede banken 2,96 pct. til 52,25 kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis