ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Kina-rygter løfter hele verden

Det danske aktiemarked handler onsdag markant højere end tirsdagens lukkeniveau, og C20-indekset er klokken 12.30 steget 2,45 pct. til niveau 301,56.

Stigningen skyldes ifølge Nordea en bevægelse, der startede med et rygte i Kina.

"To aviser har skrevet, at nøgletallene for den kinesiske industriproduktion ville være positive, når de offentliggøres fredag," forklarer seniorrådgiver Nils Lundsby fra Nordea til nyhedsbureauet Direkt.

"Det er som sagt kun rygter, men det er det eneste der af nyheder i markedet. Og man kan se at stigningen starter i emerging markets, hvor Hang Seng (Hongkong's ledende indeks, red.) klarer sig bedre end de andre asiatiske indeks. Efterfølgende klarer Rusland sig godt, og så følger Europa med," konstaterer Lundsby videre.

Og hvis der er noget om snakken, er det da også gode nyheder, påpeger han.

"Det viser, at der gang i hjulene i Kina, og det bekræfter den positive ånd, man har set på markedet i den seneste tid," lyder det fra seniorrådgiveren.

Blandt de enkeltaktier, der klarer sig godt herhjemme, er Mærsk, som stiger 5,6 pct., Carlsberg som løfter sig 4,5 pct., og Danisco, der stiger 3,9 pct.

"Rederierne klarer sig godt med Mærsk i spidsen og Kina er særdeles vigtig i forhold til skibsfragt. Samtidig har Carlsberg en stor eksponering mod Rusland. Ellers er det generelt de cykliske aktier, der stiger," konstaterer Nils Lundsby, der dog ikke har en præcis forklaring på, at Danisco, for tredje dag i træk, er helt fremme i feltet.

"Der er nogen, der handler på teknik, og der ligger den og bryder nogle niveauer i de her dage, men der er ingen konkrete nyheder," konstaterer seniorrådgiveren.

Som ventet på en cyklisk optursdag bliver bunden i C20 udgjort af Coloplast, Novo Nordisk, Lundbeck og Genmab.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis