Aktiemarkederne viser stærke takter mandag efter betragtelige fald i sidste uge. Overalt i Europa er der kursstigninger på dagsordenen i kølvandet af pæne stigninger i USA fredag og i Asien mandag.
"Hele det positive momentum er kommet ind over Europa fra morgenstuden, hvor det hele ligger i plus. Alle sektorer er i plus. Vi ser en lidt anden tendens end i sidste uge. Det hele er positivt," konstaterer Mads Zink, chef for aktiehandel i Danske Bank.
Herhjemme stiger det toneangivende C20 Cap-indeks lidt mere end 2 pct. til 778,1. Det er lidt mere end det generelle billede rundt om i Europa, hvor tyske DAX ligger 1,4 pct. højere, franske CAC ligger med et plus på 0,8 pct. og det britiske FTSE-indeks stiger 0,6 pct.
Vendingen på de amerikanske børser kom fredag aften, da det russiske nyhedsbureau RIA Novosti indikerede, at Rusland ønsker en nedtrapning af konflikten i Ukraine. Senest har Rusland talt om behov for humanitær hjælp i det østlige og sydlige Ukraine - en melding, som Ukraine dog mener er et påskud for at forberede en invasion af landet.
Og det er bestemt ikke fordi, den fundamentale geopolitiske usikkerhed er forsvundet, understreger Mads Zink fra Danske Bank.
"Markedet blev måske for nervøst i sidste uge, og vi så et for stort sell off," lyder hans vurdering.
"Men man skal også huske på, at alle de negative nyheder, vi fik i sidste uge, kom i et meget tyndt marked, hvor mange var væk på ferie, og så skal der heller ikke så meget til at sætte det ned. Så der var nok nogle enkelte aktiekoder, der var faldet for meget i sidste uge, og derfor ser vi også nogle ganske pæne rebounds i dag, hvor vi får et lidt mere normaliseret marked," vurderer Mads Zink.
Han tilføjer, at den amerikanske regnskabssæson, hvor 452 af selskaberne i S&P 500 har aflagt regnskab, har set ret pæn ud, idet 75 pct. af regnskaberne har leveret et bedre end ventet resultat.
Herhjemme er regnskabssæsonen også skudt i gang, og ugen byder på kvartalstal fra hele seks C20-selskaber: Pandora, FLSmidth, Genmab, William Demant, GN Store Nord og Novozymes.
Mandag er dog blottet for vigtige programpunkter, men investorerne synes allerede at være begyndt at køre sig i stilling til regnskaberne.
Vestas stiger mest af alle C20-selskaber med 5,9 pct. til 251,1 kr., efterfulgt af Pandora og Genmab, der ligger 4,9 pct. og 3,9 pct. højere i kurserne 382,0 kr. og 231,8 kr.
Carlsberg stiger 1,8 pct. til 525,5 kr. i det positive marked. Finanshuset RBC har ellers sænket sin anbefaling af Carlsberg til "sector perform" fra tidligere "outperform".
Kursmålet er samtidig sænket til 500 kr. fra 640 kr. for at afspejle de politiske og økonomiske risici i relation til bryggeriets russiske forretning.
Også Novo Nordisk er kommet godt fra start og stiger 1,6 pct. til 249,5 kr.
Novos store franske konkurrent Sanofi skal nu til at sælge amerikanske Mannkinds inhalerbare insulin, Afrezza. Sanofi betaler 150 mio. dollar forud og har aftalt milepæle på yderligere op til 775 mio. dollar.
"Jeg tror ikke, at vi vil se den helt store konkurrence fra det her middel til Novos Novolog, men der er tale om Sanofi, og det er altså en velsmurt markedsføringsmaskine," siger Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.
I Paris ligger Sanofi lidt efter det øvrige aktiefelt med en stigning på 0,1 pct. til 77,7 euro.
TDC har været under hårdt kursmæssigt pres siden et skuffende regnskab i sidste uge, og det fortsætter mandag med et dyk på 1,1 pct. til 47,98 kr. Flere finanshuse har sænket deres kursmål eller anbefaling, senest ABG Sundal Collier, der fredag skar sit kursmål for TDC’s aktie til 50 kr. fra 60 kr. og anbefalingen til ”hold” fra ”køb”.
Aktien er i øvrigt eneste C20-papir i minus.
Uden for C20-indekset ligger Auriga-aktien 2,4 pct. højere i 297,0 kr.
Auriga har i weekenden meddelt, at selskabet har valgt at flytte sit halvårsregnskab frem med fem dage. Regnskabet planlægges nu præsenteret torsdag 14. august omkring kl. 8.00. Tidligere var regnskabet programlagt til tirsdag 19. august.
Sprøjtemiddelkoncernen er midt i en salgsproces, der ifølge flere medier handler om at sælge datterselskabet Cheminova til en kapitalfond eller et andet selskab i branchen for plantebeskyttelse.
Matas-aktien stiger 2,2 pct. til kurs 142,5. Analytikerne hos Danske Markets har hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra tidligere "hold". Samtidig sænkes kursmålet til 156 kr. fra 160 kr.
Investorerne har holdt sig på afstand af Zealand Pharma på grund af forsinkelser og lange udsigter, men analytikere ser gode muligheder i selskabets pipeline, skriver Børsen i sit tillæg Investor. Zealand stiger 3,6 pct. til 72,5 kr.
/ritzau/FINANS