Efter ni stærke handelsdage var der mandag dømt profithjemtagning på det danske aktiemarked. Efter fald i USA fredag og Asien natten til mandag overtog Europa stafetten og sendte pengene hjem i depoterne.
Det fik det toneangivende C20 Cap-indeks til at tabe et skridt i rekordjagten, da indekset satte sig med 1,4 pct. til indeks 757. Indekset havde eller nærmet sig rekorden i 771,79 efter over to ugers handel at være steget med 6,3 pct. til 769,92.
Profithjemtagning
"Det er svært at pege på en afgørende årsag til mandagens fald. Jeg mener, der i høj grad er tale om profithjemtagning efter et par ganske positive uger. Det ser jeg som en af de vigtigste årsager," siger chefhandler hos Danske Markets Mads Zink til Ritzau Finans og fortsætter:
"Det er samtidig bare en typisk kedelig mandag, hvor aktiviteten er lav."
TDC holdt sig som en af de eneste aktier i plus mandag med en stigning på 0,6 pct. til 49,70 kr.
Tryg lå også i den pæne ende med en stigning på 0,7 pct. til 528 kr. Aktionærerne i Tryg fik mandag en hjælpende hånd fra bankverdenen, da anbefalingen af aktien blev hævet hos både Goldman Sachs og DNB Markets - begge fra "sælg" til henholdsvis "neutral" og "hold".
FLSmidth klarede plusset
FLSmidth startede dagen med en stigning og efter en dag i rødt kunne aktien også lukke dagen i plus, da kursen steg med 0,1 pct. til 294 kr. Fokus var på nyheden om, at verdens to største cementproducenter, schweiziske Holcim og franske Lafarge, er nået til enighed om en fusion af de to selskaber på ligeværdige vilkår - dvs. en aktie i Holcom er lig med en aktie i Lafarge.
"Vi anser dette her som lidt af et non-event for FLSmidth, som den hverken burde stige eller falde på," siger Mads Zink.
Alm. Brand Markets vurderede fra morgenstunden, at nyheden kunne være negativ for FLSmidth, da fusion skaber en storkunde med en betydelige større forhandlingskraft.
Derudover puttede HSBC lidt malurt i FLSmidth-aktionærernes bægre ved at sænke sit kursmål for aktierne i FLSmidth til 260 kr. fra tidligere 280 kr. Anbefalingen er fastholdt på "underperform".
Værst i C20 Cap farede Coloplast med et fald på 2,9 pct. til 435,90 kr., og Genmab, der faldt 3,6 pct. til 212,50 kr.
Smæk til SAS
Uden for C20 faldt SAS med 3,9 pct. til 12,20 kr. Flyselskabet kunne mandag fortælle, at passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) steg med 3,3 pct. i forhold til samme måned i 2013. I februar faldt RPK med 0,1 pct.
SAS transporterede 2,23 mio. passagerer i marts, hvilket er 7,1 pct. flere end i samme måned sidste år.
Mandag uddelte markedet desuden point oven på weekendens runde i Superligaen, hvor AaB overtog førstepladsen i Superligaen efter en udesejr over det hidtidige førerhold FC Midtjylland. Økonomien i AaB er imidlertid langt fra duksestatus. Egenkapitalen var negativ ved udgangen af 2013, og ledelsen fører en dialog med potentielle investorer. AaB-aktien steg dog 3,0 pct. til 2,09 kr.
Også Brøndby IF steg mandag efter en sejr over Esbjerg. Aktierne i Brøndby steg 2,2 pct. til 2,74 kr.
/ritzau/FINANS