ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Intel vil løfte kurserne

Der er udsigt til en positiv stemning på det danske aktiemarked onsdag, efter at Intel sent tirsdag meldte sig ind i regnskabssæsonen med overraskende gode tal.

Dermed er der udsigt til yderligere en stigning i C20-indekset efter tirsdagens fremgang på 0,7 pct. til 410,64.

"Vi skal formentlig op med 0,5-1,0 pct. Vi fik et godt regnskab fra Intel, og man begynder nu for alvor at fokusere på regnskaberne, som virkelig tager fart den næste uges tid," siger seniorrådgiver hos Nordea, Nils Lundsby, til Direkt.

Så selvom der skal holdes øje med eftermiddagens tal for detailsalget i USA, skal det ifølge Nordeas mening, overraske klart, hvis det skal dreje fokus væk fra regnskabssæsonen.

Pæne salgstal fra den tyrkiske bryggerigruppe Efes for Rusland, som blev offentliggjort tirsdag eftermiddag, kan ifølge Nordea bringe lidt fokus på Carlsberg, og det samme kan den cementordre, som FLSmidth også meldte om sent tirsdag.

Carlsberg lukkede tirsdag 0,8 pct. højere i kurs 492,0, og FLSmidth sluttede 1,4 pct. højere i kurs 408,0. Vestas, der onsdag har vundet en ordre på 63 MW i Sverige, kan ligeledes komme i søgelyset. Aktien steg tirsdag 0,8 pct. til 264,6.

Endelig kan der ifølge Nils Lundsby komme fokus på NeuroSearch efter pæne stigninger tirsdag til Vivus og Arena, der ligesom NeuroSearch har et fedmemiddel under udvikling.

Årsagen er, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har udtalte sig positivt omkring et andet produkt mod fedme fra Vivus, som FDA skal tage stilling til en af de kommende dage. Bliver det godkendt, så vil det sandsynligvis blive nemmere for NeuroSearch at få godkendt Tesofensine.

Det ellers hårdt plagede SAS har nu fået omkostningerne under kontrol og er rustet til vækst, og det er derfor muligt, at selskabet vil indfri målet om i 2011 at få overskud. Det fortæller selskabets kaptajn Mats Jansson til Dagens Nyheter.

"Omkostningsprogrammet bider godt, og sammen med øgede indtægter kan SAS' mål om at få overskud i 2011 indfries," siger Mats Jansson, der for første gang i sine fire år i cockpittet nu også overbevist om, at selskabet vil overleve.

SAS steg tirsdag 6,2 pct. efter meldingen om, at øget efterspørgsel medfører 62 flere intra-skandinaviske flyvninger fra efteråret.

Amagerbanken fortsætter med at præge avissiderne. Krisen i Amagerbanken er optrappet de seneste dage, og det har øget sandsynligheden for at milliardtab til staten. En del af et eventuelt tab i tilfælde af krak kan dog mindskes ved salg bankens filialnet, som flere har vist interesse for. I mens jagter formanden og den administrerende direktør desperat en investor. Det skriver de store danske aviser tirsdag.

Amagerbanken lukkede 8,8 pct. højere i kurs 16,0.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis