Ingen over - eller bare ved siden af Pandora i tirsdagens aktiehandel. Hverken i Danmark eller i Europa.
Efter et regnskab med overraskende gode resultater og optimistiske forventninger til det nye år strøg den danske smykkeaktie til tops i C20-indekset med en stigning på nærmest uhørte 16,9 pct. til 533 kr. Dermed kunne Pandora-aktien i høj grad tage æren for, at det danske eliteindeks tirsdag kunne distancere de øvrige europæiske indeks med en stigning til 878,93 eller 1,5 højere end mandagens slutniveau.
Både for Pandora og for hele eliteindekset var der tale om rekordniveauer ved tirsdagens lukning.
"Vi har snakket om Pandora, Pandora og så Pandora i dag. Groft sagt. Men generelt har vi jo ligget til den svage side i Europa, mens det danske marked går mod strømmen. Og det er jo i særdeleshed Pandora, der løfter os. Og Novo ligger med et plus, konstaterer Sydbanks afdelingschef for danske aktier, Ole Kjær Jensen, der er imponeret over kursudviklingen for smykkeaktien.
"Det er ikke hver dag, vi ser stigninger på op mod 20 pct. Men det er vist sket før for Pandora, at den havde en stigning på noget som det her, bemærker han.
I Europa var udviklingen mere moderat med fald på op til 0,5 pct. i Tyskland og Frankrig, mens London-indekset steg 0,3 pct. ved dansk lukketid.
Grækenland er fortsat "hot"
"Overordnet set er fokus stadigvæk rettet mod især Grækenland, hvor en aftale faldt på gulvet mandag. Så lige nu er det kørt lidt hårdt op. Det er det, der rammer os. Sammen med nyheder om skudhandlinger i Ukraine, hvor våbenhvilen vist hviler på et lidt skrøbeligt grundlag, konstaterer Ole Kjær Jensen.
Han tilføjer formiddagens skuffende tysk ZEW-indeks til listen af nedtrykkende vilkår for tirsdagens europæiske aktiehandel.
Pandora offentliggjorde tirsdag morgen sit regnskab for fjerde kvartal, der viste et driftsresultatet (EBITDA) på 1444 mio. kr. mod ventet 1287 mio. kr., mens bundlinjen gav et nettooverskud på 1007 mio. kr. mod ventet 982 mio. kr. For 2015 venter Pandora en omsætning på over 14 mia. kr. og en EBITDA-margin på cirka 37 pct.
"Det er ikke en specielt konservativ guidance. Og jeg kan kun sige, at Allan Leighton (topchef i Pandora, red.) afleverer et toptrimmet selskab, som virkelig leverer varen, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.
Carlsberg kommer onsdag
Novo-aktien steg 1,7 pct. til 287,80 kr. uden selskabsspecifikke nyheder. Og Carlsberg-aktien steg 2,3 pct. til 535,50 kr.
"Jeg tror, det skyldes lidt mildere vinde fra situationen i Ukraine. Men der er jo ikke noget, der er løst endnu, og sanktionerne mod Rusland gælder jo endnu, konstaterer Ole Kjær Jensen.
"Men det er måske også lidt eksponering frem mod regnskabet, tilføjer han med henvisning til Carlsbergs regnskab for fjerde kvartal, der offentliggøres onsdag morgen.
Tæt på toppen i C20 sluttede også William Demant-aktien med en stigning på 1,2 pct. til 497,10 kr.
Høreapparatselskabet har indledt forhandlinger om at overtage 53,9 pct. af aktierne i den franske høreapparatkæde Audika. William Demant har budt 17,78 euro per aktie, svarende til en præmie på 32 pct.
Et defensivt træk, mener analytiker i Sydbank Morten Imsgard.
"Jeg ser det som et ønske fra WDH om at sikre et tættere samarbejde med Audika, som de har leveret produkter til igennem længere tid. Der er en tendens i industrien til, at producenterne går ind og forsøger at overtage kæderne, fordi man er nervøs for, at andre skal gøre det, og at man derfor taber sit salg, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.
Skjern Bank fik stryg
Softwareselskabet Simcorp afleverede årsregnskab for 2014 efter dansk lukketid mandag. Selskabet øger udbyttet til 4,50 kr. per aktie fra 4 kr. sidste år. Desuden planlægger Simcorp at købe egne aktier for 20 mio. euro i 2015. Aktien lukkede 7,0 pct. højere i 207,50 kr.
Også Skjern Bank har fremlagt regnskab, der bekræfter de tal, selskabet allerede har fremlagt med underskud på 56,7 mio. kr. mod et overskud på 36,2 mio. kr. i 2013.
Ledelsen er utilfreds med tallene, men kan samtidig konstatere, at banken på alle andre områder end nedskrivninger, er i en meget tilfredsstillende udvikling, fremgår det af regnskabet. Aktien steg faktisk 7,7 pct. til 33,50 kr.
/ritzau/FINANS