Investorerne fejrer regnskabet fra Danske Bank ved eftertrykkeligt at sende aktien op - ikke blot ligger den øverst i eliteindekset herhjemme, mens stigningen er faktisk også den største blandt samtlige aktier.
Samlet stiger C20 Cap-indekset med 0,8 pct. til 810,92 efter at være faldet lidt onsdag. Indekset har siden 8. juli bevæget sig inden for spændet 790 til 810.
Danske Bank kan sole sig med en stigning på 4,5 pct. til 162,70 kr.
Selv om resultaterne er tilbage på førkrise-niveau er der små 100 kr. op til den kursmæssige top i februar 2007 på knap 253 kr. Til gengæld er den milevidt fra krisens bundkurs på 33,5 kr. i marts 2009, da der var tvivl om bankens og bankernes overlevelse.
Nettorenteindtægterne endte i andet kvartal på 5900 mio. kr. mod ventet 5778 mio. kr. ifølge estimater indsamlet for Ritzau Finans af SME Direkt, mens gebyrindtægterne lød på 2480 mio. kr. mod ventet 2397 mio. kr.
Da nedskrivningerne samtidig var lavere end ventet blev det til en bundlinje, der var bedre end ventet. Nettoresultat landede på 4047 mio. kr. mod ventet i markedet ifølge SME Direkt 3729 mio. kr.
Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, er også ganske tilfreds.
- Første halvår har budt på gode fremskridt for Danske Bank. Vi har øget vores resultat med 88 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og vi bevæger os gradvist i den rigtige retning, udtaler han blandt andet i forbindelse med regnskabet.
Danske Bank kunne da også opjustere sine forventninger til hele året, så man nu ser et nettoresultat på 10-13 mia. kr. mod tidligere i den høje ende af 9-12 mia. kr.
Det fortsat store spænd forklarer direktøren med fortsat stor markedsusikkerhed.
Ud over Danske Bank ligger Pandora, der blev kursmæssigt sønderslået onsdag, pænt til. Aktien stiger 2 pct. til 405,30 kr. Onsdag faldt den 7,5 pct.
Ud over Danske Banks kanonregnskab er der flere regnskaber fra udenlandske selskaber med relevans for danske C20'ere torsdag.
Carlsberg handles 0,6 pct. højere i 573 kr. efter tal fra konkurrenten Sabmiller. Mens tallene i sig selv var lidt brogede med pæn omsætningsstigning, men svag volumenudvikling, fortalte selskabets direktør, at man oplever en pæn fremgang i Europa, hvilket er en af Carlsbergs tre kerneregioner.
Novo Nordisk kan senere få opmærksomhed fra regnskaber fra Bristol-Myers Squibb samt Eli Lilly. Især Eli Lilly er interessant - regnskabet kommer kl. 12.30. Lilly er en af de store konkurrenter til Novo Nordisk indenfor diabetes. Tallene, der lander kl. 12.30 vil give en god indikation af diabetesmarkedet, og ikke mindst hvordan de to selskabers produkter klarer sig i relation til hinanden. Aktien i Novo Nordisk falder beskedne 0,4 pct. til 255,10 kr.
FLSmidth kan skele til amerikanske Caterpillar, der producerer maskiner og køretøjer til mineindustrien. Den samme industri, som FLSmidth sælger ingeniørydelser og maskiner til. FLSmidth stiger 0,3 pct. til 298,00 kr.
Endvidere kan Vestas-aktionærer skele til regnskabet fra den spanske konkurrent Gamesa, der leverer tal for andet kvartal. På markedet for rengøringsmaskiner er NKT's konkurrent Tennant regnskabsaktuel torsdag.
Vestas stiger 1,3 pct. til 260,10 kr., og NKT ligger stort set uændret i 362,70 kr.
/ritzau/FINANS