ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Heineken og Carlsberg i hver sin retning

Mens Carlsberg er blandt de mest faldende store aktier i Europa, har konkurrenten Heineken placeret sig i toppen efter et overraskende godt regnskab for første halvår af 2014.

Generelt er stemningen på aktiebørserne afventende forud for det årlige økonomiske symposium i Jackson Hole, Wyoming, USA, hvor den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, er blandt fredagens talere.

"Investorerne fokuserer på Jackson Hole og FOMC-referatet (sent onsdag aften, red.) for at få en indikation om centralbankerne," siger Jacques Porta fra Ofi Gestion Privee, til Bloomberg News.

Det britiske, franske og tyske aktiemarked falder 0,2 til 0,4 pct. Det europæiske Stoxx 600-indeks klarer sig en anelse bedre med et beskedent fald på 0,1 pct. med Carlsberg som den aktie, der falder syvende mest. Carlsberg sætter sig 2,8 pct., mens Heineken ligger til en fremgang på godt 7 pct.

Investorerne reagerer på en nedjustering af Carlsbergs forventninger til hele året. Imens nyder Heineken investorerne gunst efter et godt første halvår, der bød på en fremgang i det primære driftsresultat på 9,6 pct. til 1454 mio. euro. Konsensus var ifølge Bloomberg News 1320 mio. euro.

Reaktionen på regnskabet fra den hollandske bryggerikoncern er positiv, selvom topchef Jean-Francois Boxmeer advarede om, at væksten kan blive laver i den resterende del af året.

"De økonomiske udsigter forbliver blandede, og vi venter en vis moderation i toplinje- og indtjeningsvæksten i anden halvdel af året. Vi har tillid til, at vores stærke brand-portefølje, geografiske bredde og fokus på omkostningskontrol vil resultere i en sund vækst i top og bundlinje i 2014 og fremefter," siger Jean- Francois van Boxmeer, i regnskabsmeddelelsen.

Øverst i Stoxx 600 er det også hollandsk. Vopak, der er verdens største producent af tanke til opbevaring af flydende kemikalier, gasser og olieprodukter, tordner i vejret med næsten 16 pct.

Årsagen er en opjustering af selskabets forventninger til hele året, hvor Vopak nu regner med et EBITDA-resultat på mere end 700 mio. euro eksklusive særlige poster.

Sydbank er med en kursmæssig fremgang på 7,4 pct. næstmest stigende i Stoxx 600, mens Balfour Beatty er mest faldende. Den britiske byggekoncern dykker 6,6 pct., efter at den har afvist et tilbud om en fusion med Carillion.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis