Det danske aktiemarked er torsdag morgen lagt fra land med en lille stigning, hvilket sker oven på et regnskab fra luftfartsselskabet SAS og en række ændrede kursmål for nogle af de andre virksomheder.
Senere på dagen er der imidlertid mulighed for større udsvingning på det danske og de resterende europæiske aktiemarkeder, når det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, rundes af.
Forud for rentemødet i ECB er der ikke forventning om store justeringer af pengepolitikken, så det bliver i stedet det efterfølgende pressemøde med centralbankchef Mario Draghi, investorerne vil have fokus på.
Herhjemme har det danske C20 Cap-indeks indledt torsdagen med en stigning på 0,1 pct. til indeks 1041,72.
SAS FASTHOLDER FORVENTNINGERNE
Op til markedsåbning er SAS kommet med regnskab for tredje kvartal, og selskabet er kommet ud af perioden med et overskud på 805 mio. svenske kr. efter skat. I tredje kvartal sidste år fik flyselskabet et overskud på 800 mio. svenske kr.
Selskabets indtjening i dette års tredje kvartal er blandt andet presset ned af en strejke i Sverige i juni.
For hele regnskabsåret 2015/16 venter SAS, som stiger 2,0 pct. til 15,20 kr., fortsat et positivt resultat før skat og engangsposter.
Blandt eliteaktierne kan der senere komme fokus på Lundbeck, idet der klokken 14.30 bliver afsagt dom i en appelsag omkring brud på konkurrenceloven i EU. Medicinalselskabet tabte i første omgang sagen i 2013 og fik en bøde på 700 mio. kr. Lundbeck-aktien stiger 0,1 pct. til 271,30 kr.
Inden for medicinalsektoren bliver der også kigget mod diabetesproducenten Novo Nordisk. Det skyldes, at finanshuset Berenberg har sænket kursmålet til 330 kr. fra 375 kr., mens anbefalingen "hold" ifølge Bloomberg er uændret. Novo Nordisk-aktien falder 0,1 pct. til 303,40 kr.
Også service- og rengøringskoncernen ISS får opmærksomhed, da den amerikanske storbank Goldman Sachs har løftet kursmålet for aktien til 320 kr. fra 295 kr. Anbefalingen er fortsat "køb" ifølge Bloomberg. ISS-aktien stiger 0,7 pct. til 277,80 kr.
G4S FÅR HÆVET KURSMÅLET
Tilbage blandt sidepapirerne har vagt- og serviceselskabet G4S fået løftet kursmålet hos Goldman Sachs til 22,42 kr. fra 17,32 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral" ifølge Bloomberg. G4S-aktien stiger 1,1 pct. til 21,71 kr.
I løbet af torsdagen kommer der desuden regnskab for tredje kvartal fra Roblon, der forinden falder 2,8 pct. til 239 kr. Selskabet, der blandt andet producerer kabelfibermateriale og LED-belysning, venter inden regnskabet et overskud før skat på 25 mio. kr. for hele året.
Derudover er der fokus på Nordicom, der ser ud til at kunne komme på britiske hænder, da det pressede ejendomsselskabs hovedaktionær, Park Street Asset Management Limited, vil fremsætte et bud efter at have passeret en ejerandel på 33,33 pct. Nordicom-aktien stiger 5,3 pct. til 1,80 kr.
Slutteligt er der fortsat interesse om Topdanmark, der var i fokus onsdag, hvor finske Sampo fremsatte et købstilbud på 183 kr. per aktie, som følge af at selskabet nu ejer over en tredjedel af forsikringskoncernen og dermed er forpligtet til at komme med et bud. Topdanmark-aktien stiger 0,5 pct. til 187,70 kr.
/ritzau/FINANS