Der går rystelser igennem de europæiske aktiemarkeder mandag morgen oven på den græske afvisning af de krav, som de internationale institutioner har stillet, hvis de skal yde nye lån til den kriseramte økonomi.
Danmark er ikke skærmet for udfaldet, og efter godt et kvarters handel ligger alle C20-aktier i minus. C20 Cap-indekset falder 1,0 pct. til 978,64 og klarer sig dermed lidt bedre end de fleste andre indeks i Europa, der generelt falder 1,3 til 1,7 pct.
61 pct. af grækerne stemte "nej" til den kombinerede reform- og lånepakke, der var tilbudt af EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, og det klar svar gør usikkerheden om Grækenlands fremtid i eurozonen større end nogensinde.
- Det græske "nej" øger sandsynligheden for et "grexit", men det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske, og det kommer ikke til at ske på den korte bane. For det første og vigtigst af alt så ønsker hverken de europæiske ledere eller grækerne, at Grækenland skal træde ud, vurderer seniorstrateg Tine Choi Danielsen fra Nordea.
Oven på valget har Grækenlands finansminister, Yanis Varoufakis, trukket sig for at gøre arbejdet mod en ny aftale lettere. Senere mandag mødes den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, i Paris. Derefter følger møder mellem Den Europæiske Centralbanks chef Mario Draghi, EU-præsident Donald Tusk og eurogruppechef Jeroen Dijsselbloem. Og tirsdag er de europæiske regeringsledere hasteindkaldt til et topmøde.
Smerten rammer alle danske topaktier, men FLSmidth er mindst presset af situationen. Selskabet er i fokus i dagbladet Børsen i forbindelse med ingeniørgigantens nye strategi, organisation og forretningsmodel, som sigter mod et overskud på driften på 10-13 pct. Løsningen på selskabets problemer skal være en branding af FLSmidth som virksomhedsdoktor, der kan løse akutte problemer for selskaber i mine- og cementindustrien. FLS-aktien starter dagen øverst i C20 Cap med et lille minus på 0,5 pct. til 320,60 kr.
Også aktier som Carlsberg, Genmab og ISS holder sig nær toppen af C20, da de begrænser sine fald til under 0,6 pct.
I bunden af C20 Cap-indekset er blandt andet Jyske Bank og Nordea hårdt ramt med fald på 1,7 pct., mens Mærsk-aktierne også ligger til relativt store fald.
Uden for C20 er der enkelte aktier, der formår at stige.
En af dem er Mols-Linien, der er under belejring af kapitalfonden Polaris, stiger 1,2 pct. til 34,80 kr. Polaris har tilbudt 34 kr. per aktie i rederiet og allerede fået tilsagn om 76,2 pct. af aktierne i selskabet, kom det frem fredag.
Men ellers er der generelt dårlig stemning. SAS vil ifølge Jyllands-Posten investere milliarder i at etablere nye oversøiske ruter. Det forhindrer ikke et kursfald på 1,6 pct. til 12,00 kr.
/ritzau/FINANS