ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Goldman spolerede humøret i et rødt C20

Mere vil have mere. Gårsdagens gode kvartalsregnskab fra storbanken JP Morgan fik investorerne til at se frem til dagens bankregnskaber fra USA - desværre kunne virkeligheden ikke leve op til forventningerne.

C20 måtte til sidst give endegyldigt op og faldt 0,2 pct. til indeks 340,3. USA ligger også med mindre minusser.

C20 lå oppe med 1 pct. over middag, men trods to pæne regnskaber fra Goldman Sachs og Citigroup dykkede eliteindekset 1,3 pct. på præsentationerne af regnskaberne. Her fra kæmpede C20 for at holde sig over stregen.

Nokia skuffer stort

Også et kurssmæk på mere end 10 pct. til Nokia sætter sit aftryk på den europæiske børshandel. Mobiltelefonproducenten leverede et skuffende underskud før skat på 469 mio. euro - ca. 900 mio. euro ringere end ventet i markedet.

Men C20 holder sig akkurat over den kritiske grænse, indeks 340, som de to foregående gange i år har medført aktiedyk. Ind til videre ser det ud til at lykkes succesfuldt at bryde igennem grænsen, og analytikerne spår også yderligere kursfremgang.

De to A.P. Møller-Mærsk-aktier var dagens synder med kurstab på 2,1 pct. for A-aktien og 2,5 pct. for B-aktien.

God dag for Carlsberg

Carlsberg blev dagens bedste køb i C20 med en stigning på 2,9 pct.

Godt nok kom der på ny ringe tal fra den russiske ølproduktion, men samtidig vurderer storbanken Goldman Sachs, at rublen vil rejse sig 9 pct. de næste seks måneder - primært på grund af en forbedret oliepris.

Et styrket rubel er godt for Carlsberg, der har spændt sin russiske forretning for i jagten på koncernens indtjening. Ølproduktionen faldt 5,7 pct. i september, men det er dog næsten to tredjedele bedre end faldet i august.

Vestas red også med på bølgen torsdag, men mod slut fik aktien slagside. Vestas endte med en kursstigning på 0,9 pct. til kurs 332 kr.

Finanshuse hjalp Vestas

Fem minutter før børslukning var kursstigningen nede i 0,3 pct. efter kort forinden at have ligget pænt over 1 pct. - uden nogen oplagt grund til udsvingene. I formiddags var aktien oppe med hele 5,4 pct.

Det er schweiziske UBS, der ser mere optimistisk på potentialet for Vestas-aktien og iklæder vindmølleproducenten en købsanbefaling. Den hed tidligere "neutral".

Desuden har franske Credit Suisse lagt 10 kr. oven i sit kursmål på Vestas, så det nu hedder 245 kr. Anbefalingen lyder "underperform".

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis