Tryg-aktien stiger mere end 3 pct. fra åbningen torsdag, hvor finanshuset Goldman Sachs har hævet anbefalingen af den danske forsikringsaktie til "køb" fra "neutral". Desuden figurerer Tryg nu på Goldmans aktiefavoritliste "conviction buy". Det fremgår af Thomson Reuters.
Goldmans nye kursmål for Tryg er ifølge Bloomberg 738 kr. mod tidligere 510 kr., og aktiekursen ligger efter 10 minutters handel i 594,5.
Det samlede C20 Cap-indeks stiger 0,2 pct. til 808,4, og indeksets tungeste aktie, Novo Nordisk, falder lidt tilbage fra rekorden fra onsdag og handles i 263,9 kr. ti minutter efter børsstart.
Torsdag er sidste chance for investorerne til at positionere sig op til det ekspertmøde, der skal vende tommelen op eller ned for, om det stof, der indgår i diabetesmidlet Victoza, fremover også vil kunne købes som slankemidlet Saxenda.
"Det bliver den helt store begivenhed set med danske øjne i dag," fastslår chefrådgiver Michael Borre fra Nordea.
Nordea ser mindst 80 pct.'s sandsynlighed for, at Saxenda bliver godkendt.
"Det kan blive en rigtig positiv kurstrigger," siger Michael Borre. Nordea har anbefalingen "stærkt køb" på Novo Nordisk-aktien, og dermed er Nordeas analytikere blandt de mest positive over for aktien.
Desuden har det tyske finanshus Berenberg løftet estimaterne for Novos omsætning i diabetesforretningen for de kommende år. Det sker i kølvandet af regnskabet for andet kvartal. Derfor løfter banken kursmålet for Novo Nordisk til 237 kr. fra 215 kr. Anbefalingen er uændret "hold".
Genmab følger lige efter Tryg i C20's top med en stigning på 0,9 pct. til 227,8, efter at biotekselskabet efter børslukketid onsdag oplyste, at det har indgået et samarbejde med Seattle Genetics.
Genmab betaler 11 mio. dollar for rettighederne til at anvende Seattle Genetics' auristatin-baserede ADC-teknologi sammen med Humax-AXL, der er et antistof rettet mod AXL, som er udtrykt på en række forskellige solide cancer-former.
ADC er antistoffer, som er udviklet til selektivt at levere dræbende stoffer til tumorcellerne. På denne måde kan man undgå - eller i hvert fald reducere - at ramme de raske celler i en kemoterapibehandling.
I bunden af indekset ligger FLSmidth med et fald på 0,4 pct. til 309,7 kr., muligvis påvirket af meldinger fra den finske konkurrent Metso om mineindustrien. Metso forudser et fortsat afdæmpet marked for mineudstyr i 2015, hvor de store råvareproducenter stadig vil holde igen med investeringerne, skriver Reuters.
"Efterspørgslen efter mineprojekter har været svag i et stykke tid, og vi ser ikke nogen forbedringer i år og vil formentlig heller ikke se det i 2015," siger administrerende direktør Matti Kähkönen til Reuters.
Vestas, der blev onsdagens store kursrykker, stiger 0,8 pct. til 241,7 kr. Selskabet bekræftede sent onsdag eftermiddag over for Ritzau Finans, at selskabet deltager i et udbud om fem marokkanske vindprojekter med en samlet kapacitet på 850 megawatt (MW).
Desuden var aktien onsdag påvirket af et markant løftet kursmål fra Vestas-skeptiske UBS, der dog fortsat ser mulighed for et stort kursfald i aktien, idet kursmålet nu hedder 130 kr. Men i betragtning af at det tidligere mål var 25 kr., er der tale om noget af et løft.
Uden for C20 stiger SAS yderligere 4 pct. til 10,4 kr. efter en stigning på mere end 12 pct. på regnskabsdagen onsdag.
Analytikerne i Handelsbanken har udnyttet onsdagens regnskab til at øge kursmålet for flyselskabets aktie.
Bankens nye kursmål lyder på 10 svenske kr., eller 8,12 kr., mod tidligere 8 svenske kr., svarende til 6,49 kr. Det fremgår af morgenberetningen fra banken torsdag.
Anbefalingen "sælg" varer ved hos Handelsbanken.
/ritzau/FINANS