Det danske aktiemarked oplever generelt små udsving torsdag, hvor man skal vende sig mod small- og midcapaktierne for at finde særlige kursbevægelser.
C20-indekset falder med 0,1 pct. til indeks 416,20, hvilket er nogenlunde på niveau med det øvrige Europa.
GN Store Nord er kommet under pres, da det polske teleselskab TPSA har udtalt til Reuters, at det ikke vil udbetale en erstatning på 2,9 mia. kr. til GN's datterselskab DTPG inden for de to uger, voldgiftsretten har fastsat som deadline.
"Vi planlægger ikke at betale bøden inden for de 14 dage. Vi synes, at beløbet er ude af proportioner. Vi planlægger at bruge alle tilgængelige midler for at sænke beløbet," siger viceadministrerende direktør i TPSA, Piotr Muszynski, til Reuters. Aktien falder med 3,2 pct. til kurs 42,70.
SAS ligger 0,5 pct. lavere i kurs 20,70, efter selskabet har udpeget Rickard Gustafson som ny koncernchef. Den nye mand i hjørnekontoret kommer fra en stilling som chef hos Codan/Trygg-Hansa og tiltræder senest i marts 2011.
Ejendomsselskabet Tower Group er dagens mest faldende aktie på den danske fondsbørs, da den er gået i et minus på 31,1 pct. til kurs 1,15.
Selskabet indkaldte onsdag efter børslukketid til ekstraordinær generalforsamling, hvor det vil nedsætte sin aktiekapital for at kunne udstede nye aktier for op til 74,5 mio. kr.
Greentech Energy Systems stiger til gengæld med 6,9 pct. til kurs 18,50, efter Jyllands-Posten har skrevet, at to italienske investorer kæmper om at overtage kontrollen med selskabet.
Det ene selskab, GWM Renewable Energy, en del af det internationale investeringsselskab GWM Group, sidder på cirka 20 pct. af aktierne, og har nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet vil forsøge at få valgt sine egne repræsentanter ind i bestyrelsen.
Det andet selskab er samtidig gået i gang med at kontakte aktionærerne i Greentech og byde på deres aktier.
"Vi har fået en henvendelse fra en anden italiensk gruppe, der har udtrykt interesse for at overtage vores aktiepost. Som udgangspunkt er vores aktier ikke til salg, da vi mener, at værdierne i Greentech er langt større, end den nuværende kurs afspejler. Men vi er naturligvis klar til at lytte til, hvad de har at sige," udtaler direktør Jens Erik Høst fra storaktionæren Small Cap Danmark.
Nyhedsbureauet Direkt