ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Global skuffelse sænkede C20

Aktierne verden over kom sig aldrig over en skuffende reaktion i USA fredag, og aktierne i Asien gjorde deres til at frembringe en sur dag på de europæiske børser.

C20 endte med at dykke 1,3 pct. til indeks 335,03.

Her til morgen førte børsen i Shanghai an med et fald på 6,7 pct. Det er det største aktiefald i Kina siden juni sidste år og satte dybe spor i dagens aktiehandel mod vest.

Gevinsthjemtagning

A.P. Møller-Mærsk-aktierne sluttede C20-indekset af med at tabe omkring 3 pct. Blot Carlsberg og DSV endte med plus i C20 på henholdsvis 0,8 og 0,6 pct.

Markedet er formodentlig præget af nogen gevinsthjemtagning, da et overraskende godt forbrugertillidstal fra University of Michigan for august ikke udløste stigninger på det amerikanske aktiemarked.

Gevinsthjemtagning rammer traditionelt hårdest i cykliske aktier som Mærsk, der steg over 5 pct. fredag.

"Markederne var lidt præget af gevinsthjemtagning, hvor de aktier med de største gevinster blev hårdest ramt," siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til RB-Børsen.

Investorer tager opkøb med ro

NKT Holding må i dag sande et fald på 2,4 pct. Men der er også lidt at tære på fra sidste uge, hvor industriaktien steg 22 pct. efter et godt halvårsregnskab og pile, der peger ud af krisen.

Nordea endte med at falde 1,4 pct. på trods af at have vundet kampen om den sunde del af Fionia Bank, som banken betaler staten 900 mio. kr. for.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis