Med Genmab i front tager det danske aktiemarked - på linje med de europæiske - hul på et nyt kvartal i positiv stemning foranlediget af blandt anden kinesiske PMI-tal, som ikke var helt rå ringe som ventet og en positiv månedsafslutning i USA onsdag.
Torsdag middag er det toneangivende danske C20 Cap-indeks steget til 965,82 eller med 1,4 pct. i forhold til onsdagens slutniveau.
"Det er et pænt comeback, vi får. Men et forventet comeback efter en pæn udvikling i USA i går aftes," siger aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin.
Men nogen stabil vending er der næppe tale om.
"I det store billede, så er der stadig signaler fra Kina på, at økonomien er på vej ned i gear. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Kina bremser op. Det er et spørgsmål om, hvor hård opbremsningen bliver. Og samtidig har du spørgsmålet om renteforhøjelsen i USA. Hvornår kommer den, og hvor kraftig bliver den. Så længe vi har de spørgsmål på renteforhøjelse, på kinesisk økonomi - og måske på europæisk - og så har jeg slet ikke nævnt folkevogns-sagaen, så er volatiliteten nok kommet for at blive," siger Kim Sejdelin.
I toppen af indekset stiger Genmab-aktien torsdag middag 3,6 pct. til 632 kr.
"Pharma og biotek har i en periode været under pres blandt andet på grund af nogle historier om Hillary Clintons udmelding om, at medicin skal blive billigere. Men nu kommer de pænt igen, og det ser vi også i dagens danske marked. Men jeg synes stadigvæk, at en aktie som Novo Nordisk slet ikke har fået det, den var stillet i udsigt i forhold til godkendelsen af Tresiba, som kom før et par dage med markedsuro," siger Kim Sejdelin.
Novo-aktien stiger torsdag middag 2,4 pct. til 366,60 kr., men det ikke tilstrækkeligt, mener aktiehandleren.
"Den "lack'er" stadigvæk lidt i forhold til de meldinger, der kom i umiddelbar forlængelse af godkendelsen. Nogle mente, at den skulle stige 5-10 pct., og vores holdning var, at den skulle stige 3-5 pct.," påpeger Kim Sejdelin.
En anden af torsdagens topaktier er Vestas, der stiger 2,5 pct. til 355,40 kr.
"Den er pænt med i dag efter kvartalsudløbet i går, hvor de fik et par nye ordrer. De ligger stadig rigtig godt til for 2016, og det betyder, at der er god visibilitet, og det kan markedet godt lide. Vi kommer nok i nærheden af noget, der ligner fuld kapacitetsudnyttelse i USA næste år. Og det er rigtig godt for marginerne og lover godt for 2016," siger aktiehandleren.
"Nu er så næste spørgsmål: Hvad med 2017. Får vi en PTC-forlængelse. Den kan i princippet komme sidst på året," siger Kim Sejdelin.
Vestas sluttede tredje kvartal ved at lande en ordre på 150 megawatt (MW) til USA. Ordren fulgte oven i en bestilling på 93 MW fra Finland tidligere onsdag, og dermed kom Vestas op på samlet 1131 MW i annoncerede ordrer i tredje kvartal og 5899 MW set over hele året indtil nu.
Revanche i Europa
På det europæiske aktiemarked er der revanche til energi- og råvareaktierne efter nogle dage med mismodig udvikling, og på det danske aktiemarked smitter det af på FLSmidth, der stiger 3,1 pct. til 228,40 kr.
"En OK "rebound". Der er stadigvæk udfordringer for mineselskaberne. Det er der ikke ændret ved. Men FLSmidth fik en fin serviceaftale med Heidelberg, og det bliver den nok honoreret for. Ikke fordi aftalen har så voldsom stor værdi, men mere fordi det er en blåstempling af FLSmidths serviceforretning," mener Kim Sejdelin.
Carlsberg har ifølge Bloomberg News fået indledt analysedækning af den schweiziske storbank UBS, der ifølge nyhedsbureauet starter sin dækning med anbefalingen "neutral". Carlsberg-aktien stiger 0,6 pct. til 515,50 kr.
Mærsk kursmål 2000 kr. nede
Investeringsbanken Carnegie har sænket kursmålet for Mærsk med 2000 kr. til 9000 kr., mens anbefalingen fortsat er "sælg". Og ifølge Nordeas kreditanalytiker Alexander Kofoed er det usandsynligt, at A.P. Møller-Mærsks oliedivision, Maersk Oil, vil løbe med en forlængelse af driftskontrakten på det store Al Shaheen-oliefelt ud for Qatars kyst, når den nuværende aftale udløber i 2017. Mærsk B-aktien stiger i det positive marked 1,6 pct. til 10.430 kr.
Rederiet D/S Norden har fået sænket sit kursmål til 180 kr. fra 220 kr. hos Nordea, der vurderer, at den seneste periodes usikkerhed omkring Kina kan komme til at presse aktien. Anbefalingen af Norden er dog fortsat "køb", men aktien falder 0,4 pct. til 146,60 kr. i torsdagens handel.
Det amerikanske finanshus Jefferies har hævet kursmålet for Lundbeck-aktien til 225 kr. fra 170 kr., mens den positive anbefaling "køb" bliver gentaget. Medicinal-aktien stiger 5,5 pct. til 187,80 kr.
SAS-aktien stiger 1,6 pct. til 12,40 kr., efter at flyselskabet har annonceret et salg af datteren Blue1 til Cityjet. Salget vil have marginal påvirkning på flyselskabets resultat før skat og finansposter, mens resultatet efter skat i fjerde kvartal af 2014/15 påvirkes negativt med 90 mio. svenske kr. som følge af færre nedskrivninger.
For Bang & Olufsen er det dagen derpå efter regnskabet for første kvartal 2015/16. Selve regnskabet var ikke imponerende med et driftsunderskud på 104,7 mio. kr. Selskabets topchef, Tue Mantoni, sagde til gengæld, at B&O i næste uge vil løfte sløret for et "imponerende produkt", der skal være med til at fejre selskabets 90-års fødselsdag i november. Det var nok til at imponere investorerne, der sendte aktien op med 8,9 pct. onsdag, og torsdag fortsætter begejstringen med en stigning på 4,7 pct. til 48,60 kr.
/ritzau/FINANS