Det danske aktiemarked fortsætter torsdag morgen de positive takter og har sat kurs mod rekord målt på det brede C20-indeks.
DSV kører forrest med et plus på 2,3 pct. til 94,2 efter et væld af analytikeropjusteringer af kursmålet de seneste uger.
Desuden stiger Danisco 0,8 pct. til kurs 280, hvilket vil være årsrekord, hvis niveauet holder, når selskabets regnskab for første kvartal har været til eftersyn hos analytikere og investorer.
Problembørn spøger
Regnskabet kommer ved middagstid, og der vil være opmærksomhed om lønsomheden samt på, om salgsudviklingen for sødemidlet xylitol er ved at vende til det positive.
"Det er de gamle problembørn, vi skal have fat i igen, herunder Sweeteners," siger Rune Majlund Dahl, analytiker hos Sydbank, til nyhedsbureauet Direkt.
Ifølge SME Direkt, der har indsamlet estimater fra 11 analytikere, er konsensus et driftsoverskud (EBIT) på bare 4 mio. kr. i Sweeteners og en overskudsgrad på beskedne 1 pct.
Ser man på forventningerne til det samlede koncernresultatet, lyder konsensus et salg på 3390 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 357 mio. kr.
Carlsberg opjusteret
JPMorgan Chase har opjusteret kursmål og i enkelte tilfælde også anbefaling af en lang række bryggeriaktier, heriblandt Carlsberg.
Den amerikanske storbank opererer nu med et kursmål på Carlsberg på 440 kr. mod tidligere 425, mens anbefalingen uændret er "overvægt". Carlsberg stiger 1,6 pct. til kurs 380 fra åbningen.
Blandt sidepapirerne falder BoConcept 4,6 pct. til kurs 105, efter møbelkæden har annonceret salg af 342.087 nye og egne aktier. Processen med aktiesalget er indledt og senest fredag vil afregningskursen blive annonceret.
Nyhedsbureauet Direkt