Det danske aktiemarked er tirsdag med hjælp fra en pæn afslutning på Wall Street kommet godt ud af starthullerne med plusser til hovedparten af de store aktier. Ikke mindst regnskabsaktuelle FLSmidth klarer sig godt.
C20-indekset ligger ved 9.25-tiden til en stigning på 1,3 pct. i niveau 406,22. Biotekselskabet Genmab fører an med en fremgang på 3,9 pct. til kurs 49,08, og Carlsberg trodser al snak om strejker ved at avancere 2,6 pct. til kurs 482,0.
Desuden handles FLSmidth i plus 2,8 pct. svarende til kurs 407,3. Hos Jyske Bank er man fortrøstningsfuld i forhold til det regnskab, som FLSmidth offentliggør omkring middag.
"Vi synes, den er dyr, men ser ingen grund til at være nervøse for selve regnskabstallene. De er inde i en god gænge med ordreannonceringer, og det bliver selvfølgelig spændende at se, hvad de siger om 2010," siger Tina Ammitzbøll Georgi, aktiehandler hos Jyske Bank, til nyhedsbureauet Direkt og tilføjer, at investorerne især har store forventninger til, at der går hul på bylden i mineraldivisionens ordreindgang.
Der er også fremgang til Vestas, som tirsdag morgen har meldt om en endnu en ordre til det canadiske marked - denne gang på levering af turbiner med en samlet kapacitet på 49 megawatt. Vestas er åbnet 2,1 pct. højere i kurs 310,1.
A.P. Møller - Mærsk trækker ligeledes godt op i det samlede billede med stigninger i koncernens A- og B-aktie på henholdsvis 1,8 og 2,0 pct. til kurserne 47.100 og 48.400.
Den britiske shippingavis Lloyd's List skriver tirsdag, at forsinkelser i leveringerne af nybyggede skibe er med til at understøtte en øget stabilitet og dermed en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel for containerrederierne. Faktisk er forsinkelserne og annullerede skibsordrer nu så udbredt, at analysefirmaet Clarksons sænker sit skøn for den ventede udvidelse af den globale containerflåde i år til en vækst i fragtkapaciteten på kun 6,1 pct. mod hidtil antaget 12 pct.
William Demant ligger 1,2 pct. højere i kurs 397,6, og GN Store Nord handles til kurs 43,1, svarende til en fremgang på 2,6 pct. efter offentliggørelsen af et stærkt regnskab fra den schweiziske høreapparatproducent og konkurrent Sonova.
Nyhedsbureauet Direkt