Aktierne i det danske eliteindeks, C20 Cap, nærmer sig mandag middag den niende handelsdag i træk med fremgang.
FLSmidth trækker læsset for indekset, der ved 11.20-tiden stiger 0,3 pct. til 740,9 på en dag, hvor der ikke ventes nogen afsmittende effekt fra USA's finansmarkeder, der holder lukket på grund af helligdag.
Holder den gode udvikling herhjemme helt frem til markedets lukketid, vil det være den 16. lukkerekord i år og den sjette dag i streg, C20 Cap sætter rekord.
Efter et stærkt skuffende regnskab torsdag vinder FLSmidth mandag lidt af det tabte tilbage. Ingeniørkoncernen har fået en ordre på en ny cementfabrik til den indonesiske producent PT Semen Gresik, og fabrikken får en produktionskapacitet på 8000 ton om dagen. Ordrens værdi er 300 mio. kr., og FLSmidth skal levere udstyr til størstedelen af produktionslinjen på fabrikken.
FLSmidth-aktien stiger 2 pct. til 285,6 kr. og overvinder dermed de mange negative kursmåls- og anbefalingsændringer, som selskabet har været udsat efter det skuffende årsregnskab, der bød på et minus på 90 mio. kr. før skat. På regnskabsdagen dukkede FLSmidth-aktien sig omkring 7 pct.
Reaktionen på GN Store Nords regnskab, der blev offentliggjort fredag morgen, var en helt anden. Aktien blev sendt i vejret, efter at GN fremlagde tal, der ikke afveg meget fra markedets forventninger. Efter at have gransket regnskabet har Danske Bank mandag løftet sin anbefaling af GN-aktien til "hold" fra "sælg", mens kursmålet løftes til 140 fra 120 kr.
"Da vi ikke ser nogle negative triggere inden for en overskuelig fremtid, accepterer vi markedets villighed til at betale for en stærk præstation," skriver Danske Markets i en kommentar.
Den generelt positive stemning på markedet smitter dog ikke af på GN-aktien, som ved middagstid falder 1,3 pct. til 134,3 kr.
Mandagen byder ikke på regnskaber fra C20-selskaber, men investorerne vil alligevel kunne bruge tiden på at positionere sig inden regnskabet fra smykkeproducenten Pandora, der lander tirsdag morgen.
I løbet af ugen er Carlsberg, Sydbank, Rockwool og Matas desuden aktuelle med regnskaber.
/ritzau/FINANS