Rettet kl. 17.20 - De fleste aktiekurser rettet grundet tekniske problemer. Ritzau Finans beklager.
I fraværet af vigtige regnskaber tog bankerne over og satte dagsordenen mandag. En lang stribe ændrede kursmål og anbefalinger satte blandt andre FLSmidth og en række andre større aktier i bevægelse.
Det danske C20 Cap-indeks tog hul på ugen med et fald på 0,5 pct. til 775,37 efter tilbagegang i blandt andre FLSmidth og Danske Bank.
FLSmidth blev vejet og fundet for let af den schweiziske storbank UBS, der sænkede anbefalingen til "sælg" fra tidligere "neutral". Det kostede en overgang et kursfald i FLSmidth på tæt ved 5 pct., inden aktien rettede sig og lukkede 2,9 pct. lavere i 323,5 kr.
UBS fastholdt sit kursmål for FLSmidth på 270 kr., og antydede derved, at den reducerede anbefaling hænger sammen med den seneste tids positive kursudvikling i ingeniørkoncernens aktie. Fra at være handlet omkring de 270 kr. ved udgangen af marts, blev FLSmidth torsdag i sidste uge handlet til 333 kr.
Bankaktier falder i Europa
Tredjestørste fald tilfaldt Danske Bank, der lukkede 1,6 pct. lavere i 146,9 kr.
"Vi ser, at finans er en af de mest faldende sektorer i Europa i dag, og det kan måske være det, der også tynger lidt herhjemme," vurderer handler i Jyske Bank Martin Munk over for Ritzau Finans.
Deutsche Bank var blandt mandagens samtaleemner i branchen, efter at banken havde annonceret planer om at rejse godt 8 mia. euro via salg af nye aktier. Meldingen sendte aktien i den tyske storbank baglæns med 1,8 pct.
Carlsberg til tops
Imens klatrede GN Store Nord og Carlsberg begge højere. GN steg 1,3 pct. til 148,4 kr. uden bagvedliggende nyt, mens Carlsberg lukkede 1,5 pct. højere i 564 kr.
Bryggeriet kunne mandag fortælle, at det er på trapperne med en ny marketingkampagne for Tuborg på markederne i Øst- og Vesteuropa.
Desuden tegnede udsigterne for indtjeningen på det vigtige russiske marked mere lovende. Den russiske rubel blev styrket mandag til et niveau på 47,46 rubler per euro fra omkring 47,62 rubler fredag eftermiddag.
Rublen ligger dermed efterhånden et godt stykke fra 50 niveauet, som var gældende, da krisen på Krim var på sit højeste.
Børshusene rokerer rundt
Regnskabskalenderen var stort set bar mandag, og det gav investorerne rig lejlighed til at se bankernes analyser efter i sømmene for at hente inspiration. Der kom justeringer af blandt andre Coloplast, Vestas, NKT, Solar, IC Companys og ØK.
Coloplast faldt 1,5 pct. til 467 kr. JPMorgan Chase løftede sit kursmål for aktien, men til et niveau langt under markedskursen. Den amerikanske storbank sigter efter 323 kr. mod tidligere 291 kr. Anbefalingen er uændret "neutral."
Helt anderledes værdier i Coloplast fremgår af britiske Barclays beregninger. Banken gentog anbefalingen "overvægt" med et nyt kursmål på 575 kr. mod tidligere 419 kr.
Vestas fik løftet sit sit kursmål til 210 kr. fra 150 kr. af Commerzbank, der dog gentog sin negative anbefaling "reducer". Vestas, der selv bidrog med lidt godt nyt om en ny ordre i USA på 148 MW, faldt 0,3 pct. til 264,1.
Svenske Handelsbanken satte tilsyneladende præg på retningen i IC Companys, der steg 1,7 pct. til 176 kr. Svenske Handelsbanken fastholdt sin positive anbefaling "akkumuler" og hævede kursmålet til 188 kr. fra 164 kr.
Ændrede anbefalinger
Solar, der ligesom IC Companys kom med regnskab i sidste uge, delte analytikervandene. Nordea løftede anbefalingen til "køb" fra "hold", mens Danske Bank gik den stik modsatte vej og sænkede til "hold" fra "køb". Aktien lukkede 2,1 pct. højere i 432 kr.
ØK fik barberet kursmålet hos Nordea til 65 kr. fra 80 kr. Anbefalingen er stadig "sælg". Aktien faldt 0,7 pct. til 68,5 kr.
Endelig fik NKT løftet anbefalingen hos SEB til "køb" fra "hold". Aktien, der samtidig får hævet kursmålet med 100 kr. til 440, faldt imidlertid 0,4 pct. til 373,5 kr.
Blandt mandagens regnskabsaktuelle selskaber steg RTX 3,6 pct. til 57,5 kr., og Hartmann endte uændret i 191 kr. Monberg & Thorsen og Højgaard Holding henholdsvis faldt 1,7 pct. og steg 1,5 pct. til 351 og 280 kr. Alle fastholdt forventningerne til hele regnskabsåret.
/ritzau/FINANS