Med ingeniørkoncernen FLSmidth som trækhest er de danske aktier overordnet set i god form tirsdag formiddag, hvor der dermed bygges videre på de moderate plusser, som mandagens handel medførte.
Investorerne har igen fået lidt mere ro på, efter at Kinas præsident, Xi Jinping, i en tale har nedtonet den verserende handelskrig med USA.
Han har sagt, at Kina vil sænke tolden på importerede biler og lempe reglerne for udenlandsk ejerskab i den kinesiske bilindustri, skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Det giver pæne plusser til de europæiske aktier generelt, og selv om de danske aktier hænger en smule efter, er det fortsat den grønne farve, der har overtaget.
Samlet set stiger C25-indekset med 0,2 pct. til 1114,45.
FLS løftet
Øverst i C25 er FLSmidth, der trækkes op af en generelt positiv stemning blandt råvareaktierne, som klarer sig godt i lyset af knap så meget risiko for en større handelskonflikt mellem verdens to største økonomier, hvor netop råvarer er et kardinalpunkt.
FLS-aktien stiger med 2,6 pct. til 387,70 kr.
Med til at dæmpe begejstringen er kursfald i nogle af de lidt tungere aktier.
Det gælder blandt andet dem i A.P. Møller Mærsk, hvor der tirsdag holdes generalforsamling. Det er den første af slagsen med Jim Hagemann Snabe som formand for bestyrelsen, og der ventes fokus på den igangværende transformation af selskabet, som blandt andet også har givet en stribe ændringer i ledelsen.
Mærsk-aktierne har også i længere tid været negativt påvirket af snakken om handelskrigen mellem USA og Kina, og her trækker det naturligvis op, at konflikten ser ud til at blive dæmpet lidt af Kinas leder.
Mærsks B-aktie falder med 0,7 pct. til 9398 kr.
Carlsberg trukket ned af rubel
Blandt de faldende aktier herhjemme er også Carlsberg, der presses af sanktionerne mod Rusland i kølvandet af giftangrebet mod en tidligere russisk spion i Storbritannien.
Det har de seneste dage svækket den russiske rubel ganske markant, hvilket svækker indtjeningen på det østeuropæiske marked hos Carlsberg, når der rapporteres i danske kroner.
Carlsbergs B-aktie falder med 1,3 pct. til 699,40 kr.
GN Group er omvendt i positivt lys efter nyheden om en lancering af seks nye topprodukter i selskabets division for headsets, GN Audio.
De seks nye produkter er i den høje ende af skalaen på både kvalitet og pris, oplyser GN, der vil henvende sig til blandt andet advokater og aktiehandlere med lanceringen.
Og det giver rigtig god mening, lyder vurderingen fra Sydbank.
- Det er rigtigt set af GN Audio. Det er bare vigtigt at have produktporteføljer, der er de bedste på lyd- og sikkerhedssiden, siger senioranalytiker Morten Imsgard til Ritzau Finans.
GN stiger med 0,8 pct. til 204,20 kr.
SAS belønnes for flybestilling
Blandt sidepapirerne er der nyt fra luftfartsselskabet SAS, som har sat underskrifter på en bestilling af 50 Airbus A320neo-fly, som vil bringe selskabets flåde af den type fly op på 80 i 2023.
Samtidig vil SAS til den tid udelukkende flyve med fly fra Airbus.
- Vi har fået en meget positiv respons fra kunderne, siden vi for cirka et år siden begyndte at flyve med splinternye Airbus 320neo. Jeg glæder mig derfor over, at vi gennem denne ordre kan fortsætte med at forbedre og investere i vores tilbud til kunderne og dermed i SAS’ fremtid, siger Rickard Gustafson, der er koncerndirektør i SAS, i en meddelelse.
Flyene vil blive leveret løbende i de kommende år, og listeprisen er lige under 4 mia. dollar - svarende til omtrent 24 mia. kr.
SAS-aktien stiger med 1,4 pct. til 14,21 kr.
/ritzau/FINANS