ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Flest plusser - C20 i minus

Det danske aktiemarked er en pose blandede bolsjer fredag morgen. Der er ganske vist plusser, men da de tunge drenge ligger i minus, falder C20-indekset 0,4 pct. til 290,87.

Vestas, Mærsk B og Carlsberg er de tre mest handlede aktier, og mens Vestas ligger nogenlunde uændret, noterer Mærsk og Carlsberg de største minusser i C20.

Mærsk B-aktien falder 2,1 pct. til 32.200 og følger dermed i kølvandet på udviklingen i Asien, hvor containerrederierne overvejende er faldet.

Årsagen er, at myndighederne i Taiwan har anklaget 46 personer, herunder højt placerede folk i rederierne Evergreen Marine og Neptune Orient Lines, for korruption. Neptune Orient Lines har dog straks afvist anklagen.

Carlsberg-aktien ligger 1,2 pct. lavere i 324.

På nyhedsfronten har finanshuset Cazenove meldt ud, at bryggerigruppen får svært ved at nå sin guidance om et resultat af primær drift i år på mindst 9 mia. kr., men Cazenove fastholder dog en positiv anbefaling af Carlsberg.

Bedst går det for hårdt prøvede Genmab, der stiger 2,1 pct. til 179,25, og Danisco, der dermed fortsætter de gode takter fra de seneste dage. Danisco ligger 1,2 pct. højere i 231.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis