Det danske C20 Cap-indeks åbner torsdag i et marginalt minus for første gang i denne uge. C20 falder samlet med 0,01 pct. til 803,54 efter 15 minutters handel.
Den moderate udvikling er helt i tråd med afdelingschef i Sydbank, Ole Kjær Jensens, vurdering.
- Jeg forventer, at aktiemarkedet vil udvikle sig afventende fra morgenstunden af og kigge frem mod Den Europæiske Centralbanks rentemøde torsdag eftermiddag.
- ECB-mødet er selvfølgelig det helt store tema, som alle kigger på. Spørgsmålet er, om der kommer kvantitative lempelser, som mødet i Jackson Hole forleden satte forventninger hen imod. Indtil da vurderer jeg, at aktiemarkedet vil bevæge sig afventende eller nogenlunde fladt, siger afdelingschef i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til Ritzau Finans.
Der er da heller ikke de helt store udsving på det brede C20-indeks, der udvikler sig fladt. Bundskraberen Genmab falder med 0,8 pct. til 224,6 kr., mens Vestas i top stiger med 1,2 pct. til 246,50 kr.
I Danmark er der en del fokus på Vestas, der styrer mod endnu en stor ordre i USA. Ordren på 110 megawatt er endnu ikke officielt bekræftet, men sent onsdag aften udsendte Vestas en meddelelse om, at en aftale er på vej.
Vestas lukkede med et plus på 4,1 pct. onsdag, og forsætter dermed de gode takter.
En af onsdagens helt store nyheder var meldingerne om en mulig våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Det fik straks Carlsberg til at stige, og det ventes, at Carlsbergs B-aktien vil ride videre på den grønne bølge.
Carlsbergs B-aktie noterede sig et plus på 2,3 pct. onsdag, og torsdag åbner den med en stigning på 0,3 pct. til 531 kr.
På andenpladsen ligger William Demant Holding, der stiger med 0,5 pct. til 440,5 kr.
Torsdag skriver Jyllands-Posten, at Danske Banks kunder er blevet mere utilfredse. Det viser en ny rundspørge fra Voxmeter. Danske Bank-aktien stiger med 0,1 pct. til 160,6 kr.
Tidligt torsdag udsendte Bavarian Nordic en meddelelse om, at selskabet vil accelerere samarbejdet med de amerikanske sundhedsmyndigheder omkring udviklingen af sit ebolavaccineprogram, og Ole Kjær Jensen tror derfor, at Bavarian vil opleve et lille nøk op torsdag.
Bavarian og dets partnere regner med at indlede det første vaccineforsøg i mennesker i 2015. Bavarian-aktien stiger 4,6 pct. til 113,5 kr.
I løbet af eftermiddagen kommer der - ud over ECB-mødet - en række interessante nøgletal fra USA. Forløberen for fredagens arbejdsmarkedsrapport, ADP-jobrapporten, samt opgørelser over handelsbalancen, produktiviteten, nytilmeldte ledige og ISM-indekset for servicesektoren er alle på programmet.
/ritzau/FINANS