Det danske aktiemarked lukkede tirsdag 0,4 pct. højere i 470,96, og onsdag ventes der en flad åbning.
Chr. Hansen har fremlagt regnskab for regnskabsårets andet kvartal, og resultaterne var lidt blandet. Den kinesiske vindmølleproducent Sinovel viste stor resultatfremgang i 2010, og det kan rette fokus på Vestas.
"Vi forventer at onsdagens danske aktiemarked åbner på niveau med tirsdag. Kinesiske Sinovel er kommet med et positivt regnskab, og det kan rette blikket mod Vestas, som havde en svær tirsdag som følge af den sænkede anbefaling fra Nordea og lidt gevinsthjemtagning," siger aktierådgiver Henrik Aagaard fra Jyske Bank til Ritzau Finans.
Chr. Hansen:Fødevareingredienskoncernen er aktuel med sit regnskab for andet kvartal, hvor forventningerne til den organiske vækst hæves, mens EBIT-marginal forventningerne sænkes en anelse. Den organiske vækst blev på 17 pct. i første halvår.
Driften (EBIT) steg 23 pct. til 71 mio. euro i første halvår. Forventningerne til regnskabsåret 2010/11 løftes, og der ventes en organisk omsætningsvækst på 12-14 pct. mod tidligere 11-13 pct.
Dog sænkes EBIT-marginalprognosen til på eller over 25 pct. fra tidligere over 25 pct. Chr. Hansen faldt tirsdag 1,3 pct. til kurs 119,1
Vestas:Den kinesiske vindmølleproducent Sinovel Wind Group er kommet i medvind på børsen i Shanghai, hvor aktien får et løft på godt 4 pct. efter offentliggørelsen af en resultatfremgang på flotte 51 pct. for 2010.
Bundlinjen viste et overskud på 2,86 mia. yuan mod et plus på 1,89 mia. yuan i finansåret 2009. Selskabet klarede sig dermed en spids bedre end konsensus om et overskud på 2,83 mia. yuan. Salget endte på 20,3 mia. yuan.
Om bare fire år vil Vestas' serviceafdeling omsætte for over 11 mia. kr. Divisionen får stigende betydning og indtjener i dag dobbelt så meget som Vestas vindmøllesalg.
Ambitionerne er store, understreger Vestas-bossen. Skjult af Vestas' salg af vindmøller, har den Randers-baserede vindmøllegigant opbygget en intern division for service af vindmøller, der vokser med rekordfart. Det skriver dagbladet Børsen. Vestas tabte tirsdag hele 4,9 pct. til kurs 213,4.
Carlsberg:Bryggeriet lancerede tirsdag en global kampagne, der skal køre mærket Carlsberg, der står stille ved siden af konkurrenterne, frem. Et stort banner indhyllede allerede tirsdag Kongens Nytorv i København, og de første biografreklamerne kan ses i denne uge.
Selvtilliden lyser ud af Carlsberg, som med en iøjnefaldende, global reklamekampagne tager det tunge skyts i brug for at udbrede Carlsberg-navnet i 140 lande. Det skriver dagbladet Børsen. Carlsberg lukkede tirsdag 1,5 pct. højere i kurs 575,0.
Novo Nordisk:Medicinalkoncernen og konkurrenten Eli Lilly er stødt på modstand hos de indiske myndigheder, der ikke vil lade medicinalgiganterne hæve prisen på deres produkter. Det skriver indiatimes.com.
To anonyme kilder oplyser ifølge avisen, at National Pharmaceutical Pricing Authority (NPPA), der bestemmer maksimumprisen på importeret medicin, har sagt nej til at lade priserne stige.
Det har, ifølge avisens oplysninger, fået Novo Nordisk til at skrive til medicinaldepartementet i regeringen for at få dem til at omgøre NPPAs beslutning. Novo Nordisk steg tirsdag 1,4 pct. til kurs 671,0.
/Ritzau Finans/