ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Finanshuse spolerede humøret i C20

Opdateret kl. 17.24 -Modsat det øvrige europæiske aktiemarked lykkedes det ikke for C20-indekset at vriste sig fri af den dårlige stemning, der prægede aktiehandlen herhjemme fra dagens start.

C20 lukkede i et minus på 1,1 pct. i 465,56 på en dag, hvor det øvrige Europas aktiemarkeder også var i trukket rødt store dele af tiden. Al interesse samledes nemlig i dag om den amerikansk jobrapport for december, der blev en skuffelse med 50.000 færre job end ventet.

Carlsberg dykket

C20 endte med at sidde fast i minus, der bl.a. skyldes reviderede anbefalinger af en række danske aktier fra forskellige finanshuse.

Det største fald finder man hos Carlsberg, efter at have fået sænket anbefalingen hos Goldman Sachs. Det amerikanske finanshus anbefaler nu 'sælg' i stedet for 'neutral'. Kursmålet er dog hævet til 601 kr. fra tidligere 510. Carlsberg-aktien faldt 4,1.

Også FLS blev vejet og fundet lettere. FLS endte med et kursminus på 4 pct. i 504 kr. SEB Enskilda anbefaler nu salg af aktien mod tidligere 'hold', men også her er kursmålet hævet - til 500 kr. fra 475.

William Demant var bedst

Dagens højdespringer i C20-regi – William Demant – bliver ligeledes båret af en anbefaling, der i dette tilfælde falder ud til selskabets fordel.

I toppen af C20 er det ligeledes vurderingen fra et finanshus, der gør udslaget. Carnegie har hævet sin anbefaling af William Demant til 'outperform' fra tidligere ' underperform' med et kursplus på 4 pct. i 448,50 kr. til følge.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis