Det danske aktiemarked ventes at komme under pres mandag, da bedragerianklagerne mod Goldman Sachs og fornyet usikkerhed om Grækenland ventes at sende det meste af Europa i minus.
"Vi skal åbne lidt lavere. Det danske indeks faldt i fredags, inden vi lukkede, men minusser skal vi have," fortæller Henrik Aagaard Jensen, der er handler i Jyske Bank, til nyhedsbureauet Direkt.
Der kan komme fokus på DSV i dagens handel, da den schweiziske konkurrent Kühne + Nagel har offentliggjort regnskab for første kvartal.
Det viste sig at være bedre end ventet, da selskabet fik et overskud på 131 mio. schweizerfranc, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 125 mio. franc.
Selskabet meldte samtidig ud, at det fastholder sin ambition om at vokse mere end markedet, og at det er kommet tilbage på vækstsporet.
Desuden kan tyske Nordex' regnskab for 2009 vise sig at være en god nyhed for Vestas, idet selskabet meldte ud, at det ser positive signaler for en spirende omsætningsvækst.
De finansielle aktier kan være blandt de hårdest ramte i dagens handel.
"Der vil nok endnu engang være fokus på de finansielle aktier, ligesom der var i fredags. Som sektor var det banker og materialer, der var mest under pres, og det billede vil vi se i dag også," forklarer Henrik Aagaard Jensen.
Dagen byder også på et par nyheder for medicinalsektoren. Genmabs amerikanske partner til Arzerra, GlaxoSmithKline, har desuden fået en påtale for markedsføringen af Arzerra.
Desuden har Stallergenes, der er konkurrent til ALK-Abelló på markedet for allergimedicin, meldt ud, at selskabet har fået positive fase 3-resultater på allergimedicinen Oralair, og at det vil søge om markedstilladelse i USA i 2011.
Carlsberg kan desuden komme i fokus, da Goldman Sachs har sænket sin anbefaling på aktien til 'neutral' fra tidligere 'køb'.
SAS og Cimber Sterling kan også komme under pres på grund af de finansielle omkostninger ved den islandske askesky, der holder adskillelige fly på jorden i Europa.
Nyhedsbureauet Direkt