ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Fald trods europæisk optimisme

Det danske aktiemarked ligger i et mindre minus mandag morgen, efter det åbnede i plus. Resten af Europa ser ellers ud til at have taget positivt imod udmeldingerne fra G7-landene om, at de har tiltro til Grækenlands håndtering af sine gældsproblemer.

C20-indekset falder med 0,2 pct. til indeks 349,96.

Carlsberg er blandt de faldende aktier mandag, da Berlingske Business skriver, at myndighederne i Rusland er klar med op til 27 nye lovforslag, som vil true selskabets omsætning. Aktien falder med 0,2 pct. til 377,10 kr.

Godt nyt for transportsektoren

Transportaktierne har det til gengæld godt ovenpå fredagens jobrapport fra USA, der viste et uventet fald i beskæftigelsen.

Det kan indikere vækst i den amerikanske økonomi, og det nyder blandt andet Mærsk-aktierne godt af. B-aktien ligger 1,1 pct. højere i 41.890 kr., mens A-aktien ligger 1,0 pct. højere i 40.170 kr.

DSV ligger i et plus på 0,8 pct., selv om LD Invest Markets har sænket sin anbefaling til 'reducer' fra tidligere 'køb'. Analysehuset har skåret sit kursmål til 80 kr. per aktie fra tidligere 95 kr.

D/S Norden ligger ved 9.50-tiden 0,6 pct. højere i kurs 232,40, da J.P. Morgan fredag opjusterede sine forventninger til udviklingen i tørlastraterne.

Uden for C20-indekset ligger Morsø Bank i et minus på 6,9 pct. i kurs 475, efter Morsø Sparekasse, der ejer godt en tredjedel af banken, har nedjusteret sine forventninger til hele 2009.

Sparekassen siger, at nedjusteringen primært relaterer sig til Morsø Bank.

Sjælsø Gruppen falder med 3,9 pct. til kurs 10, efter selskabet fredag aften nedjusterede sine forventninger til 2009. Ejendomsudvikleren venter nu et underskud før skat på 700 mio. kr. og et minus efter skat på 525 mio. kr.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis