En stribe nedjusterede kursmål fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs kan skubbe til Novozymes, Chr. Hansen og Carlsberg fredag morgen, hvor tendensen på de udenlandske børser i forvejen indikerer, at der er fald i sigte.
For A.P. Møller-Mærsk er det dagen derpå efter torsdagens aktiefest i forbindelse med opkøbet af tyske Hamburg Süd.
Fearnley Securities vurderer over for Bloomberg News, at Mærsk har betalt mellem 2,2 og 2,7 mia. dollar for det tyske containerrederi - et opkøb som muligvis kan få flere analytikerkommentarer med på vejen i de kommende dage.
Torsdag steg B-aktien i Mærsk med 6,7 pct. til 9935 kr., men det var ikke nok til at forhindre, at C20 Cap-indekset faldt med 0,9 pct. til 960,27.
Fredag indikerer DAX-futuren så yderligere fald på 0,4 pct., ligesom de fleste danske aktienyheder er med negativt fortegn, ikke mindst fordi den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har slået ned på flere af de hjemlige eliteaktier.
Goldman på krigsstien
Goldman Sachs har således skåret en luns af sit kursmål for Novozymes og sigter nu efter 231 kr. mod tidligere 278 kr. Anbefalingen er stadig "neutral", fremgår det af Bloomberg News.
Også Carlsberg har været under luppen hos Goldman Sachs, som gentager anbefalingen "sælg" - nu med et kursmål på bare 515 kr. mod tidligere 536 kr.
Endelig har Chr. Hansen fået skåret kursmålet til 411 kr. fra 452 kr., mens anbefalingen fortsat er "neutral".
Novozymes faldt torsdag med 1,1 pct. til 235,30 kr., Carlsberg tabte 2,9 pct. til 579,50 kr., og Chr. Hansen endte 0,7 pct. nede i 385,80 kr.
Nordea skærer TDC
TDC har også haft sin aktie til eftersyn og har fået sænket sit kursmål til 34,50 kr. fra 40 kr. af Nordea. Torsdag faldt teleaktien med 6,8 pct. til 33,28 kr., da det kom frem, at et potentielt købstilbud på teleselskabet tilsyneladende har lidt skibbrud.
Den amerikanske kapitalfond Apollo har ifølge Bloomberg News trukket sig fra forhandlingsbordet, efter at TDC har afvist kapitalfondens bud som værende for lille.
Novo Nordisk, der faldt med 0,8 pct. til 235,90 kr. torsdag, har sat jagten ind på fedtlever. Lægemidlet Semaglutid er Novo Nordisks næste store sats. Bliver de nuværende studier mod sygdommen NASH, populært kaldet fedtlever, en succes, kan Novo Nordisk få endnu en gigantisk milliardforretning, skriver Børsen torsdag morgen.
Nyt fra G4S
Blandt de mindre banker kan Ringkjøbing Landbobank få opmærksomhed, efter at Nordea har løftet sin anbefaling af aktien til "køb." fra "hold." Nordea holder samtidig fast i kursmålet på 1620 kr.
Ringkjøbing Landbobank-aktien lukkede torsdag i 1400 kr. efter en stigning på 1,1 pct.
En større handel kan også flytte G4S-aktien. Det dansk-britiske vagt- og serviceselskab har indgået aftale om at afhænde sin israelske sikkerhedsforretning - G4S Secure Solutions Israel.
Køberen er FIMI Opportunity Funds, der betaler 425 mio. shekel for overtagelsen - svarende til 774,2 mio. kr. Torsdag steg G4S med 1,5 pct. til 21,33 kr.
/ritzau/FINANS