ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Europæiske aktier faldt for tredje dag i træk

De europæiske aktiemarkeder led mandag under skuffende regnskabsrapporter - bl.a. fra danske Carlsberg - og kommentarer for chefen for den europæiske centralbank, Mario Draghi, der ser risici for genopretningen af den europæiske økonomi.

Den fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 faldt for tredje dag i træk. Mandag var faldet på 0,2 pct. Men de store aktier i Paris og Frankfurt var ikke så pessimistisk påvirket, og det tyske DAX steg 0,5 pct., mens det franske CAC 40 lukkede 0,2 pct. højere.

Carlsberg repræsenterede danske aktier i den tungeste ende af Stoxx 600-indekset. Carlsberg lå helt i bunden med et fald på 5,8 pct. Carlsberg-aktien faldt på grund af et skuffende regnskab og skuffende forventninger.

Natixis præsterede en stigning på 22,5 pct., som placerede aktien i toppen af Stoxx 600-indekset. Investeringsbanken har lovet udbetalinger til aktionærerne efter aktiesalg. Der skal være tale om ekstraordinære udbetalinger på 2 mia. euro, og forventningerne har bragt kursen på aktien op på det højeste niveau siden august 2009.

Med i toppen af de europæiske aktier var også Kabel Deutschland med en stigning på 4,1 pct. efter forlydender om, at teleselskabet Vodafone måske allerede i indeværende uge vil fremsætte købstilbud på den tyske kabelproducent.

Den hollandske speditionsvirksomhed TNT Express var også med i toppen - på andenpladsen trods kvartalsregnskab med faldende overskud og udmeldinger om udfordringer i 2013. Men samtidigt afviste koncernen, at den skulle være kandidat til opsplitning, og der varsles omkostningsreduktioner. Aktien steg 4,3 pct.

"Skuffende indtjening er ikke så stor en overraskelse under indtryk af svage lokale økonomier - de vil stabilisere sig senere på året," beroliger Norman Villamin, Investeringschef hos Coutts & Co i Zurich over for Bloomberg News.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis