Åbningen af det danske aktiemarked tegner mandag akkurat så stille, som futures indikerede før åbningen. Kort efter startskuddet styrerer C20 Cap imod et beskedent fald på 0,3 pct. til 815,82.
"Alt andet lige tror jeg, at det bliver en lidt stille start på ugen, indtil der måske kommer lidt gang i den amerikanske handel. Der er ikke de store ting at berette nøgletalsmæssigt, og der er heller ikke de store ting på regnskabsfronten," vurderede Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, før åbningen.
Først tirsdag aften skydes den amerikanske regnskabssæson i gang med tal fra Alcoa, og herefter skal man vente helt til fredag, hvor storbanken Wells Fargo rapporterer for halvåret. Først i næste uge kommer der for alvor gang i strømmen af regnskaber, herunder fra flere af de største banker.
Ingen af de store aktier i C20-regi flytter sig mere end 0,9 pct. Værst går det Carlsberg, der er åbnet 0,9 pct. lavere i 584 kr., mens Tryg topper eliteindekset efter en lille stigning på 0,3 pct. i 561,5 kr.
Tryg vil have fokus for dem, der i god tid før regnskabet torsdag vil positionere sig. Analytikerne venter - ifølge estimater indsamlet for Ritzau Finans af SME Direkt - at regnskabet for årets første seks måneder vil vise pres på toplinjen men en fortsat forbedret indtjening i forsikringskoncernen.
TDC klarer sig bedre end gennemsnittet med en stigning på 0,3 pct. i 55,30 kr. Teliasonera meddelte mandag morgen, at selskabet køber Tele 2’s norske aktiviteter for 5,1 mia. skr. Konsolidering er et stort tema i telebranchen, ikke mindst i Norden, og i sidste uge åbnede en EU-dom op for opkøb.
Den største programsatte begivenhed er SAS' trafikstatistik for juni, som offentliggøres kl. 11.00. SAS har haft et vanskeligt forår præget af en meget hård konkurrence, som tidligere har fået selskabet til at nedtone forventningerne til hele regnskabsåret. SAS lukkede fredag 1 pct. lavere i 10,20 kr.
Østjysk Bank falder yderligere 1,5 pct. til 19,80 kr. Fredag faldt aktien 35,8 pct. efter meldingen om, at et besøg fra Finanstilsynet kostede ekstra nedskrivninger på 216 mio. kr. Det sender solvensen ned til langt under det individuelle solvenskrav. Banken har til 10. juli til at komme op med en plan.
/ritzau/FINANS