Det europæiske aktiemarked er tirsdag middag vendt tilbage i minus, og især blandt de selskaber, der har eksponering mod det russiske marked og indtægter i den kraftigt faldende rubel, er presset.
Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder 0,8 pct., mens det britiske marked holder sig i et plus på 0,2 pct. Det tyske marked ligger til et minus på 0,5 pct., og det franske sætter sig 0,9 pct. I Rusland har det ledende Micex-indeks rettet sig. Det stiger nu 3,1 pct. efter at have ligget 8 pct. lavere.
Den russiske centralbank forsøgte tirsdag at dæmme op for den kraftigt faldende rubel, som har været påvirket af en faldende oliepris og sanktioner mod landet som følge af konflikten i Ukraine.
Centralbanken valgte tirsdag at hæve den ledende rente med hele 6,5 procentpoint til 17 pct., men indtil videre er effekten udeblevet. Faktisk er presset på rublen kun blevet større, og rublen nærmer sig nu 100 rubler per euro efter en svækkelse til 98 rubler per euro fra 80 rubler per euro mandag.
Metro er på hælene
Den finske dækproducent Nokian Renkaat ligger nederst i Stoxx 600 med et fald på 7,6 pct. Herefter følger selskaber som de østrigske banker Immofinanz og Raiffeisen, der begge har eksponering mod Rusland. De to østrigske bankaktier sætter sig begge med mere end 5 pct., og det samme gør den danske bryggerikoncern Carlsberg, der er markedsledende i Rusland. Carlsberg falder 6,6 pct.
Spanske Repsol sætter sig desuden med 3,6 pct. Det spanske olieselskab meddelte ifølge Bloomberg News tirsdag, at det køber canadiske Talisman for 8,3 mia. dollar, svarende til 49,7 mia. kr.
Den tyske detailkoncern Metro er også på hælene med et fald på 3,6 pct. Selskabet meddelte tirsdag om et overskud af primær drift for perioden juli-september på 418 mio. euro, svarende til et fald på 4,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det sammenlignelige salg steg dog 0,7 pt. til 15,1 mia. euro, meddelte Metro, der oplever en bedring i julesalget efter en lidt svag start i november.
Modsat er der pæne stigninger til blandt andet National Bank of Greece og Afren på 4,8 og 4,3 pct.
Ritzau Finans