Aktierne starter i god gænge på den danske børs, og DSV kører i soloudbrud med en stigning på over 2 pct.
Generelt er aktiestemningen i Europa og USA til den gode side efter nattens debat mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Den endte med sejr til Clinton, som dermed fortsat er storfavorit, og det har udløst lettelse blandt de finansielle aktører, der frygter Trumps uforudsigelige politikker.
Mange investorer holder sig dog i nogenlunde i ro forud for eftermiddagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, samt den håndfuld amerikanske nøgletal, der følger i eftermiddagens løb.
Efter 20 minutters handel ligger det danske C20 Cap-indekset 0,3 pct. højere i 1040,12 - udviklingen svarer nogenlunde til resten af Europa
DSV OG PANDORA ØVERST
DSV er startet bedst i eliteindekset med et løft på 2,6 pct. til 337,00 kr. Der er ingen særlige nyheder ude om transportaktien, som med stigningen er på vej til at sætte lukkerekord.
Smykkeselskabet Pandora har ifølge dagbladet Børsen stoppet samarbejdet med omkring 600 små forhandlere i USA og Canada. De har skabt vrede blandt ejerne af butikkerne.
Aktiemarkedet lader dog til at tolke meldingerne som positive nyheder. Aktien stiger 0,7 pct. til 909 kr. i den tidlige handel.
NYE PRODUKTER I FOKUS HOS WDH
William Demant Holding er så langt fremme i lanceringen af topproduktet Oticon Opn, at der nu kommer to nye udgaver af høreapparatet på markedet. Det melder selskabet i forbindelse med den årlige messe hos Europäische Union der Hörgeräteakustiker (EUHA) i Hannover. Aktien lægger dog ud med et fald på 0,4 pct. til 133,50 kr.
A.P. Møller-Mærsk steg onsdag i takt med oliepriserne og meldinger fra Opec om et muligt produktionsstop. Siden er olieprisen faldet lidt tilbage, men investorerne har fortsat tillid, og Mærsk B-aktien stiger 0,6 pct. til 10.080 kr.
SOLIDE REGNSKABER FRA KOLLEGER
SAS kan skæve misundeligt til det norske flyselskab Norwegian, der har landet et nettoresultat på 993 mio. norske kr. i årets tredje kvartal. Ifølge selskabet er det det bedste kvartal i koncernens historie. SAS stiger 0,9 pct. til 11,90 kr.
Hos Nordea er det konkurrenten SEB, der har lagt tal frem, og de var også til den gode side. Høje handelsindtægter og lave nedskrivninger i tredje kvartal sikrede SEB en positiv overraskelse. Nordea, som også ifølge mediet Finans anklages for dobbeltspil i bruddet med Swipp-partnerne til fordel for rivalen Danske Banks Mobilepay-løsning, stiger 0,1 pct. til 70,45 kr.
FLSmidth går ikke i panik trods den langvarige krise i minebranchen. En ny analyse fra Citi anslår, at det ikke bliver inden for de næste 12 måneder, at konjunkturerne vender, men topchef Thomas Schulz fortæller i Børsen, at han holder fast i troen på fremtiden. FLS-aktien starter dagen nederst i C20 med et fald på 0,8 pct. til 253,80 kr.
Uden for C20-indekset har Skako sikret sig en ordre på 22 mio. kr., som dog ikke ændrer selskabets 2016-prognose. Aktien stiger alligevel 5,6 pct. til 84,50 kr.
/ritzau/FINANS