Det danske aktiemarked lå i positivt terræn det meste af onsdagen, men ud på eftermiddagen gik luften af ballonen, og markedet lukkede helt uændret. Blandt selskaberne var DSV i fokus med sit regnskab for andet kvartal.
Det toneangivende C20 Cap-indeks lukkede onsdag i 806,87, hvilket var helt uændret i forhold til tirsdag.
Først på eftermiddagen hoppede det danske aktiemarked en anelse op, efter at der blev offentliggjort tal for den amerikanske BNP i andet kvartal, der viste en større vækst end ventet.
"I løbet af eftermiddagen er markedet så sivet lidt tilbage, hvilket måske kan skyldes, at der er møde i den amerikanske centralbank i aften, hvor der kan være lidt nervøsitet for udmeldingerne og tonen derfra," siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.
DSV til tops
Blandt selskaberne var transport- og logistikkoncernen DSV i hopla onsdag, efter at selskabet kom med et regnskab fra morgenstunden, der overordnet set var bedre end ventet.
DSV realiserede i årets andet kvartal en omsætning på 12.162 mio. kr. mod ventet 12.014 ifølge estimater indsamlet af SME Direkt. I samme kvartal året før var omsætningen på 11.406 mio. kr.
Det blev omsat til et driftsresultat før særlige poster, EBIT, på 701 mio. kr., hvilket var en spids over de 692 mio. kr., der på forhånd var ventet. Det skal sammenlignes med et resultat på den post på 680 mio. kr. i andet kvartal af 2013.
På bundlinjen kan DSV glæde sig over et overskud på 464 mio. kr., hvilket var 11 mio. højere end der på forhånd var ventet. I andet kvartal året før hentede DSV et overskud på 417 mio. kr.
Efter regnskabet løftede Alm. Brand Markets kursmålet for DSV til 230 kr. fra 200 kr.
DSV steg onsdag 1,9 pct. til 177,8 kr., hvilket var nok til en førsteplads i C20 Cap-indekset.
Godt nyt for Genmab
Der var også medvind til Genmab onsdag. Ifølge Torben Høyer, chefaktierådgiver i Nordea, kunne onsdagens stigning forklares med, at den tyske konkurrent Morphosys mandag havde meddelt, at selskabet er blevet forsinket i et fase 1/2a-studie med lægemiddelkandidaten MOR202.
Morphosys arbejder sammen med amerikanske Celgene om MOR202, der ligesom Genmab og partneren Jansens middel Daratumumab tilhører klassen af CD38-antistoffer.
"Det er godt nok en nyhed fra i mandags, men den fik ikke så meget bevågenhed, og det er vigtigt for Genmab, da Daratumumab nu har et forspring på to et halvt til tre år. Det er samtidig en historie, vi hører, Deutsche Bank er ude at fremhæve i markedet i dag," siger Torben Høyer til Ritzau Finans.
Genmab steg 1,7 pct. til 224,8 kr.
I toppen af indekset sluttede også Danske Bank, der onsdag fik hævet sit kursmål til 155 kr. fra 135 kr. af investeringsbanken Macquarie Group. Danske Bank steg 0,4 til 163,4 kr.
TDC sluttede ligeledes i den øvre ende. Finanshuset UBS hævede onsdag kursmålet for TDC til 52,5 kr. fra 48 kr. TDC-aktien lukkede onsdag i 57,4 kr., hvilket var en stigning på 0,7 pct. fra tirsdagens lukkeniveau.
I bunden af indekset sluttede Carlsberg, efter at bryggeriet sent tirsdag fik sænket sin anbefaling af Deutsche Bank til "sælg" fra "hold", mens kursmålet blev samtidig blev barberet ned til 525 kr. fra 600 kr.
Carlsberg dykkede 2,7 pct. til 549,5 kr.
Teoretisk lukkekurs
Blandt sidepapirerne var der fokus på AaB-aktien, der onsdag handlede uden tegningsretter som led i en større emission.
AaB-aktien lukkede tirsdag i 2,72 kr., men blev over natten til onsdag adskilt fra de 17 tegningsretter, som aktionærerne modtager for hver AaB-aktie, de i forvejen havde. Disse tegningsretter kan for 30 øre stykket veksles til nye AaB-aktier i den emission, som AaB har lanceret for at få tilført ny kapital.
Det betød, at der blev udregnet en ny teoretisk lukkekurs på 0,434 kr. Onsdag var der massiv interesse for Aab-aktien, der steg hele 245,3 pct. til 1,5 kr.
/ritzau/FINANS