Den positive stemning, som har hersket på finansmarkederne den seneste tid, ventes også at præge de første timer af fredagens aktiehandel. Jokeren, som potentielt både kan forstærke og forpurre det gode humør, er eftermiddagens arbejdsmarkedsrapport fra USA. Selskabsmæssigt er fokus på SAS' regnskab for første kvartal 2012/13, der var lidt bedre end ventet næsten hele vejen ned gennem tabellen.
"Jeg tror, at vi fortsætter lidt i den positive stemning, som hersker på markedet. Jeg venter, at vi starter lidt højere. Bevægelserne i Asien har været pæne, og det japanske aktiemarked kører fortsat godt som følge af en svækket yen," siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.
"Det bliver en afventede formiddag med plusser fra morgenstunden, og derefter må vi se, hvordan den amerikanske jobrapport falder ud," fortsætter Ole Kjær Jensen.
Han vurderer, at en let positiv rapport vil være understøttende for aktiemarkedet, mens frygten for, at det vil gå ud over den nuværende meget lempelige pengepolitik, risikerer komme op til overfladen igen, hvis rapporten bliver meget bedre end ventet. Konsensus blandt økonomerne er ifølge Bloomberg en beskæftigelsesvækst uden for landbruget på 165.000 i februar og en uændret arbejdsløshed på 7,9 pct.
C20 Cap-indekset faldt torsdag 0,3 pct. til 582,94. Fokus ventes fra morgenstunden dog især rettet mod SAS, der har fremlagt tal for første kvartal af 2012/13, der dækker de svage måneder november-januar.
SAS lidt bedre end ventet
Luftfartsselskabet meldte om en omsætning på 9597 mio. skr., et primært driftsresultat på minus 581 mio. skr. og et underskud før og efter skat på 823 og 630 mio. skr. Alle fire poster var lidt bedre end markedskonsensus ifølge SME Direkt. SAS, der stadig sigter på at komme ud af hele regnskabsåret med et positivt resultat før skat, lukkede torsdag 4,6 pct. lavere i 12,60 kr. på fondsbørsen i København.
Vestas, der torsdag steg 0,3 pct. til 41,08, kan komme i fokus, efter at Make Consulting i en rapport har estimeret, at vindmøllemarkedet vil falde 7 pct. i 2013. Samtidig er der virak omkring selskabet grundet de utilfredse aktionærer i Europa og USA, der overvejer søgsmål. Børsen fortæller fredag, at Vestas nu beskyldes for bevidst at have overhørt advarsler fra sin revisor PriceWaterhouseCoopers.
Søgelyset vil være på Genmab, der kom med årsregnskab efter lukketid torsdag. Selskabet overgik egne forventninger med en omsætning på 485 mio. kr. mod guidet 450-475 mio. kr. Driftsunderskuddet var samtidig halveret til 116,7 mio. kr. i forhold til 2011, og underskuddet ventes at falde yderligere til 40-90 mio. kr. i 2013, mens omsætningen ses stige til 540-580 mio. kr. Genmab steg 0,4 pct. til 101,90 kr.
Boconcept er fredag aktuel med regnskab for sit tredje kvartal. Møbelkæden, der under krisen har oplevet stærk modgang, noterede i sit regnskabsårs to første kvartaler tilbagegang på toplinjen og bundlinjen år til år. I tredje kvartal sidste år omsatte Boconcept for 243,6 mio. kr. med et nettoresultat på 10 mio. kr. Boconcept faldt torsdag 1,5 pct. til 101,50 kr.
/ritzau/FINANS