ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Danske medicinalgiganter falder mest i Europa

Der er mindre kursfald på de europæiske børser onsdag, hvor skuffende regnskaber fra den danske medicinalsektor er med til at trække ned.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks falder 0,2 pct. I Tyskland falder DAX-indekset 0,2 pct., det franske CAC 40-indeks ligger 0,1 pct. lavere, mens det britiske FTSE 100-indeks går mod strømmen med en fremgang på 0,4 pct.
Penge
Efter regnskaber: Store stryg til Lundbeck, Novo og FLS
I bunden af Stoxx 600-indekset er der tre danske islæt i form af Lundbeck, Novo Nordisk, Coloplast, der alle har aflagt regnskaber, som ikke kunne leve op til forventningerne i markedet. Aktierne falder henholdsvis 13 pct., 4,9 pct. og 5,2 pct.

Også britiske UDG Healthcare har skuffet i sit regnskab for tredje kvartal, og aktien dykker 5,2 pct.

Supermarkedskæden Casino Guichard-Perrachon falder 10 pct., hvilket er det største kursfald siden 1996.

Finanshuset Bernstein har ifølge Bloomberg News offentliggjort en analyse, hvor det har skåret sine forventningerne til selskabets indtjening markant på grund af interne handler med franchises, der desuden gør Bernstein bekymret om gældsniveauet hos det franske selskab.

Blandt de positive markører er den hollandske storbank ABN Amro, der lægger op til at hæve udbyttet til aktionærerne.

- Ja, vi føler os mere sikre på det efter dette kvartal, siger administrerende direktør Kees van Dijkhuizen ifølge Bloomberg News.

Meldingen kommer efter bankens regnskab for andet kvartal, hvor den desuden præsenterede en sparerunde med 250 fyringer og planer om at skære ned på flere af sine volatile forretningsområder - blandt andet råvarehandel. Aktien stiger 3,3 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis