Danske Bank blev den suveræne vinder i et ellers negativt C20-indeks torsdag.
Tungtvejende Novo Nordisk tvang det samlede eliteindeks ned, og selvom XX ud af 20 aktier endte i plus blev det til et samlet fald på 0,09 til 484,83 for indekset.
Bedst gik det for Danske Bank, der tog revanche for de sidste par dages kurslussinger.
Bankens aktier steg 4,22 pct. til kurs 93,80 og lukkede i toppen af C20 efter dagens handel.
Pæne ord med på vejen
Landets største bank afleverede sit kvartalsregnskab, annoncerede en kapitalforhøjelse på 7 mia. kr. og fremlagde en ny strategi til markedet tidligere på ugen. Det kostede tirsdag og onsdag kursmæssige klø på henholdsvis 9,4 og 4,3 pct. af markedsværdien.
I dag betød pæne ord fra ratingbureauet Moody’s og en positiv anbefaling fra den europæiske storbank Deutsche Bank, at Danske Bank blev løftet.
Moody's vurderer, at Danske Banks adgang til långivere er styrket med planen, og at det vil blive lettere for banken at udstede obligationer for at rejse kapital, lød det i en ny analyse.
Læs også:Moody's roser Danske Banks aktiesalg
Håb for Carlsberg
Torsdag var der også fokus på Carlsberg-aktien, der steg på håb om, at den danske bryggerikoncern har nuppet lidt markedsandele fra rivalen AB Inbev, der afleverede regnskab onsdag.
”Jeg kan læse i Inbevs regnskab, at det taber lidt terræn flere steder på grund af hård konkurrence, og noget af det kunne godt havne i Carlsbergs kurv, kunne jeg forestille mig. Det er ikke sikkert, at regnskabet fra AB Inbev var så negativt, som det i første øjekast så ud til,” siger Morten Imsgard, analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.
Novo trak ned
Novo Nordisk, der vejer omkring 40 pct. i indekset var med til at trække indekset ned med et fald på 1,94 pct. til kurs 909,50.
Medicinalselskabet afleverede regnskab onsdag, hvor det fremgik, at prognoserne for 2013 er tynget af tvivl om, hvornår det nye salgshåb Tresiba vil blive lanceret på det vigtige amerikanske marked.
Der kan være investorer, som trækker følehornene lidt til sig som følge af den kortsigtede risiko, der er op til næste uges møde i den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, hvor et ekspertpanel skal vurdere Novos registreringsansøgning for Tresiba, siger Mikkel Kirkegaard Petersen, senior aktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.
"Desuden har Novo i forbindelse med en præsentation i London sagt, at insulinpriserne måske vil komme under pres i Kina og falde med op til 10 pct. næste år. Det er sådan set ikke overraskende, men det kan godt være noget, som nogle har taget negativt op," siger han.
Læs også:Novos finanschef: Derfor er 2013-målene forsigtige
Vestas i modvind
Også Vestas var i modvind og faldt 3,99 pct. til kurs 32 og en bundplacering i C20, efter at have oplevet pæne stigninger de sidste par dage.
Ifølge flere amerikanske medier lægger vindgiganten tre forsknings- og udviklingsenheder sammen i USA og nedlægger 85 job.