Ganske som indikeret i futurehandlen er det danske marked startet i forsigtigt positivt terræn torsdag, hvor særligt Danske Bank sætter retningen og trækker C20 Cap-indekset op med samlet 0,5 pct. til 630,78.
"Danske Bank er i fokus efter nye rygter om en fusion med SEB. Det har været oppe at vende tidligere, så det er ikke voldsomt nyt, men det skaber lidt fokus igen. Samtidig har Thomas Borgen været ude at udtale sig for første gang, og det skaber naturligvis opmærksomhed om aktien," siger Mikkel Kirkegaard Petersen, der er seniorrådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.
Thomas Borgen, der for nylig afløste Eivind Kolding som øverste chef i Danske Bank, sætter i sine første samtaler med pressen blandt andet fokus på den transaktion til en mere kundefokuseret bank, som angiveligt står højt på den norske topchefs jobbeskrivelse.
Samtidig skriver flere aviser - blandt andre svenske Dagens Industri - om en mulig fusion mellem den svenske bank SEB Enskilda og Danske Bank, hvilket også skaber opmærksomhed. Danske Bank stiger med 1,9 pct. til 124,20 kr. og befinder sig øverst i C20 Cap-indekset.
Generelt er retningen trukket af et fornuftigt tal fra Kina, der også gav et positivt aftryk i den asiatiske handel - Kina selv undtaget, fordi der er lukket grundet Golden Week.
Der er desuden fortsat bekymret opmærksomhed til USA, hvor Republikanerne og Demokraterne ikke kan blive enige om husholdningsbudgettet, hvorfor en række statslige instrumenter for tredje dag i træk er lukket ned.
I Italien er der til gengæld atter mere ro over situationen, efter at den siddende premierminister, Enrico Letta, onsdag opnåede tilstrækkelig senator-opbakning til at kunne fortsætte i stolen.
Blandt de øvrige C20-selskaber stiger Lundbeck med 0,7 pct. til 122,80 kr., efter at schweiziske UBS har løftet sit kursmål for aktien til 120 kr. fra tidligere 112 kr., mens anbefalingen "neutral" er blevet fastholdt.
I bunden befinder Carlsberg og Pandora sig i neutralt terræn, og dermed er der ingen aktier, der falder i den indledende handel.
Bang & Olufsen er ligeledes startet neutralt torsdag efter at have fået kurstæsk onsdag oven på et skuffende regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2013/14. En B&O-aktie koster dermed 53 kr. - ganske som ved lukketid onsdag.
/ritzau/FINANS