De danske aktier starter morgenen med et plus på 1,3 pct., så C20-indekset ligger i indeks i 335,90. Dermed starter Danmark lidt højere end Europa generelt, hvor de fleste indeks åbner under 0,5 pct. højere.
Novo-aktien stiger med 1,1 pct. til 335,25 kr. Novo har købt et forskningsprojekt til en værdi af 1 mio. euro., et meget lille beløb i Novo-sammenhæng, så det er nok snarere udsigten til en snarlig afklaring om Victozas skæbne i USA, der trækker købere til aktien.
Vestas åbner 0,7 pct. højere i 306,50 kr., efter avisen Recharge skriver, at den danske vindmøllegigant skal levere 118-217,8 MW til brasilianske projekter.
Carlsberg ligger i et lille plus, selv om aviserne har skrevet om, at det har været svært at sælge den store byggegrund i Valby, og at danskerne køber færre øl.
I Rusland er der rygter om, at den russiske regering vil sætte minimumspriser på vodka, hvilket kan komme til at gavne salget af øl på Carlsbergs største marked.
"Minimumspriser på vodka kan samtidig accelerere et skifte hos de russiske forbrugere til øl fra billig spiritus. En udvidelse af prisspændet mellem vodka og øl vil bestemt være en fordel for den trængte ølindustri," siger Simon Hales, analytiker hos Evolution Securities, til Bloomberg News.
Aktien stiger med 0,7 pct. til 385,50 kr.
I bunden af C20-indekset finder man William Demant, der falder med 0,7 pct., NKT Holding er 0,5 pct. nede, og D/S Norden har fået barberet 0,2 pct. af prisen. Der er dog ingen selskabsspecifikke nyheder, som lægger pres på disse aktier.
Uden for C20-indekset går det glimrende for Sanistål, der stiger med 7,7 pct. til 70 kr. I den anden ende af skalaen ligger Nordic Tankers og Torm, der falder med henholdsvis 3,9 pct. og 1,0 pct.
Nyhedsbureauet Direkt