Med et beskedent fald på 0,3 pct. i forhold til lukkekursen torsdag lukkede det toneangivende danske aktieindeks, C20 Cap-indekset en forholdsvis nyhedsfatig fredag i 628,40.
I forhold til stigninger på 0,2-1,0 pct. hos indeks-kollegerne ude i Europa - FTSE 100 i London, CAC 40 i Paris og DAX i Frankfurt - haltede det danske indeks noget bagefter. Men forklaringen på uligheden er ikke lige til at få øje på.
"Det er en noget tam affære, ikke mindst her til eftermiddag, og man kan jo ikke koge suppe på et ben, som ikke er der," beklager aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin fraværet af gode forklaringer på dagens stigninger og fald på det danske aktiemarked.
"Vi har manglet den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, som blev aflyst, og så går gassen jo lidt af markedet, som har været præget af lav likviditet, og så skal der ikke så meget til at flytte kurserne," siger aktiehandleren.
God udvikling
Så det eneste, Kim Sejdelin kan henvise til, er en ganske god udvikling i en række danske aktier på det seneste, som måske kan give anledning til noget gevinsthjemtagning fredag.
I toppen af indekset sluttede handlerens egen bank, Jyske Bank med en uforklarlig stigning ud på eftermiddagen på 2,2 pct. til 285,50 kr. fulgt af Tryg med en stigning på 0,3 pct. til 516 kr.'
Placeringerne passer meget godt med den europæiske, hvor finanssektoren fredag var topscorer i det brede europæiske Stoxx 600-indeks. Og dertil kommer positive kursmåls-justeringer for Tryg hos både Handelsbanken og Nordea.
Men det gør til gengæld ikke et kursfald på 0,3 pct. til 122,60 kr. for Danske Bank, og på 0,8 pct. til 66,05 kr. for Nordea.
Begge bankaktier balancerede ved middagstid fredag omkring nul-punktet efter en stigning til Danske Bank i formiddagstimerne i anledning af, at det amerikanske børshus JPMorgan løftede kursmålet for aktien til 157 kr. fra 140 kr.
Novo er billig
Tunge Novo Nordisk lå på et tidspunkt øverst i indekset, men sluttede dagens med et fald på 0,3 pct. til 913 kr.
Chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink betegnede Novo-aktien som billig regnet på nøgletallene og pænt under historisk gennemsnit.
Og derudover holdt konkurrenten Eli Lilly torsdag kapitalmarkedsdag uden kurstriggere i form af head-to-head data for Novo Nordisks Victoza og konkurrentens Dulaglutid.
På kapitalmarkedsdagen fortalte Eli Lilly ifølge Sydbanks aktiekommentar fredag morgen mere generelt, at selskabet vil få svært ved at nå målet om en omsætning på 20 mia. dollar i 2014 på grund af svage salg på udviklingsmarkederne og på grund af en svækket yen.
Vestas får godkendelse
Vestas ser ikke ud til at komme på plads med en godkendelse i Brasilien af omfanget af lokalproduktion inden for den nærmeste fremtid.
Det vurderer Michael Friis Jørgensen, Vestas-analytiker hos Alm. Brand Markets, fredag over for Ritzau Finans.
"Som jeg ser det, hælder det mere mod, at det kan blive svært for Vestas at få godkendelsen igennem forholdsvis hurtigt, når den trods alt ikke er kommet endnu. Det er den vej, jeg hælder mest til. Men det er selvfølgelig svært at vurdere, og Vestas har selv været rimelig positive i deres udmeldinger om, at de kunne få den," siger Michael Friis Jørgensen.
Vestas-aktien sluttede en urolig dag på fondsbørsen i status quo i 148,80 kr.
FLS holdt stand
FLSmidth holdt fredagen igennem sin velkendte plads i bunden af indekset med et fald på 2,1 pct. til 290,10 kr., uden at der sås selskabsspecifikke nyheder som forklaring.
Mads Zink påpegede dog tidligt, at en større salgsordre pressede aktien i et marked med få købere.
Uden for indekset sluttede SAS 1,9 pct. højere i 21,70 kr. Konkurrenten Norwegian offentliggjorde fra morgenstunden en trafikvækst på 30 pct. målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK). SAS kommer med sine trafiktal for september på mandag.
Kontrakt til G4S
Vagt- og sikkerhedsselskabet G4S har vundet en treårig kontrakt med Bank of America på sikkerhedsydelser til den amerikanske banks afdelinger i Storbritannien.
Det fremgår af en meddelelse fra G4S fredag formiddag. Kursreaktionen begrænsede sig et fald på 0,5 pct. til 22,31 kr.
Vaccineselskabet ALK-Abello har potentiale til at rykke endnu mere. Det forklarer Jens Bager, administrerende direktør i ALK-Abelló, fredag i et interview på selskabets hjemmeside.
I interviewet giver direktøren udtryk for, at hvor vaccineselskabet tidligere har været en nichespiller, der solgte nicheprodukter til en begrænset gruppe forhandlere i Europa, så har ALK-Abelló gennem de seneste år formået at øge sit markedsomfang. Aktien lukke 2,8 pct. lavere i 530 kr.
/ritzau/FINANS