C20-indekset falder, men det bremser ikke Danisco, der tordner af sted efter et flot regnskab torsdag middag. Samtidig er der kursfald til Vestas trods annonceringen af en indisk ordre.
Indekset over de 20 mest handlede aktier i København, OMXC20, falder over middag med 0,3 pct. til kurs 337,31.
På trods af det, er den klart mest markant bevægelse i opadgående retning, og den finder man hos Danisco, som stiger 13 pct. til 313 kr. efter et flot kvartalsregnskab.
Første kvartal 2009/10 viste en omsætning på 3449 mio. kr. og et driftsresultat før særlige poster på 517 mio. kr. Det er langt mere end analytikerne havde ventet.
Konsensus var ifølge SME Direkt, der har indsamlet estimater fra 11 analytikere, 3390 mio. kr. og 357 mio. kr.
Samtidig opjusterer selskabet sine forventninger til 2009/10, hvor der nu ventes et primært driftsresultat før aktiebaseret aflønning og særlige poster lidt under 1400 mio. kr. mod tidligere ventet omkring 1300 mio. kr.
Danisco venter nu et koncernresultat på lidt over 700 mio. kr. mod tidligere omkring 650 mio. kr.
Endelig foreslår selskabet, at generalforsamlingen afskaffer den stemmeretsbegrænsning på 7,5 pct., som er med til besværliggøre eventuelle overtagelsesforsøg.
DSV opjusteret
Knapt så voldsomt stiger DSV, der dog trods alt kan glæde sig over en fremgang på 2,1 pct. til 94,00 kr. efter et væld af analytikeropjusteringer af kursmålet de seneste uger.
JPMorgan Chase har opjusteret kursmål og i enkelte tilfælde også anbefaling af en lang række bryggeriaktier, heriblandt Carlsberg.
Den amerikanske storbank opererer nu med et kursmål på Carlsberg på 440 kr. mod tidligere 425, mens anbefalingen uændret er "overvægt".
Carlsberg stiger 2,1 pct. til kurs 382 på en dag, hvor administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen har Vietnams premierminister på besøg.
Vestas falder 2,2 pct. til 375 kr., på trods af, at selskabet har fået en ordre på 99 megawatt til Indien. Handelsbanken har sænket sin anbefaling af aktien til akkumuler fra køb , mens kursmålet er sænket til 450 kr. fra før 500.
Blandt sidepapirerne stiger BoConcept 9,1 pct. til kurs 120, efter møbelkæden har lynafviklet et salg af 342.087 nye og egne aktier.
Processen med aktiesalget blev annonceret og indledt torsdag morgen og allerede ved middagstid var aktierne afhændet til en udbudspris på 110 kr.
Modehuset IC Companys stiger 9,8 pct. til 140 kr. Selskabet holder torsdag roadshow i London, og noget tyder på, at det har skabt positivt fokus på aktien.
I den mere uforklarlige afdeling stiger den ellers trængte Skælskør Bank med 17 pct. til kurs 55,50, mens Amagerbanken igen vender næsen nedad med et fald på 8,0 pct. til kurs 46.
Nyhedsbureauet Direkt